| 1. | GENERATION |
| Rasmus dør Da Rasmus endelig kunne vende hjem i 1762 til hustru og barn, var han ikke den statelige rytter med blankpudset lædertøj og messingsager. I live var han dog, og man kan roligt regne med, at han er blevet en agtet mand i det lille samfund. Ud over breve har han næppe haft kontakt med familien og rusthålls-bønderne, som vel har måttet passe marken, mens han sloges for konge og fædreland. De følgende år blev fredelige. Han kom ikke i krig mere, men kunne dyrke jorden og arbejde i sit værksted. Økonomisk sad han ikke så dårligt i det, han fik en, omend ikke stor, fast 1øn og kunne ved siden af tage arbejde som daglejer; i kraft af sin status som rytter var han tillige skattebegunstiget. Rasmus døde 48 eller 49 år gammel i 1778. Skifterettens representant, Hans Pålsson, indfandt sig hos enken Nilla Jacobsdotter i Ballingslöv ryttertorp d. 10. marts for at registrere boet efter hendes afdøde mand, rytteren Rasmus Otterström, som afgik ved døden d. 3. marts. "Under disse folks samliv har Gud velsignet dem med 4 børn, 3 sønner og en datter, hvoraf den ældste søn Åke er 21 år den anden søn Jacob er 14 år den tredie søn Nils er 9 år og datteren Ingar er 12 år gammel". Skifteprotokollen opregner derefter boets effekter, sætter dem i værdi og nævner boets gældsposter samt fordeler arven til hustruen og børnene. |