Moster Inge
 
  "På opfordring af min familie, har jeg her fortalt om min barndom
i Frederiksdal i 1920'erne og 30'erne"
 
er skrevet af Inge Jacobsen, november 1995
 
Tilbage <<

SIDE 10

Næste side >>
 
Bleghuset

Vi fik også
altid julegaver, 1 stk. hver, og dem købte han gerne lidt ad gangen lang tid før jul. Juleaften fik vi også en paptallerken hver med en appelsin, konfekt og chokolade.

Når julen var forbi fik vi lov til at plyndre træet og så blev der lavet nyt næste år. Om fredagen fik vi også hver en tallerken med chokolade, kandis og rosiner, men det kunne han godt sidde og ruge over en hel aftenen - inden det passede ham at give os det.

Som regel sad min far inde i sin egen stue. Han kunne godt lide at sidde og høre klassisk musik og han havde en grammofon med håndsving som skulle trækkes op - dengang var der jo ikke noget der hed stereoanlreg og CD (men vi havde heller ingen electricitet) og radioen var et krystalapparat som gik på en akkumulator som en gang imellem skulle lades op.

Vi andre sad i den anden stue sammen med mor. Som regel spillede vi ludo eller læste, for det var bare om ikke at larme for meget for så blev vi sendt tidligt i seng. Om sommeren var der jo ingen problemer, så kunne vi vrere længe ude og lege.

Der var jo langt til de handlende, men der var en købmand Larsen i Virum og han sendte varer ud. Han kom hver lørdag og der var altid et stort kræmmerhus bolcher gratis med til os børn. Ellers var der en brødvogn, der kom et par gange om ugen men når vi skulle have kød og pålæg skulle vi helt til Lyngby og handle. Det var på gåben, så om fredagen gik vi - geme et par stykker af os sammen med min mor - turen, og selv om der var 2 km at gå ville vi gerne med, for vi gik lov til at køre i Taxa hjem og det kostede hele 2 kr.

Min mor holdt et skrækkeligt blad med sandfærdige historier men vi syntes det var spændende læsning, så vi sloges altid om at ta lov tit at læse det først.

Som man kan forstå var folks lønninger ikke særligt høje dengang. Min far tjente 47 kr. om ugen hvoraf min mor fik 25 kr. til kost om ugen. Idag lyder det jo som utopi, at en familie pa 2 voksne og 5 børn kunne klare sig for det, men det var heller ikke nemt.

Jeg har ikke skrevet så meget om min mors familie. Den var ikke så stor, kun min mormor og bedstefar og en bror og svigerinde som ingen børn havde. Det var jævne folk og min far brød sig ikke så meget om dem. De boede i København, men de besøgte os dog et par gange om året.

Vi var meget glade for vores mor. Hun var af et roligt gemyt og påtog sig mange gange skylden for vores gale streger, så vi slap for klø. Hun havde bare den dårlige vane, at hun glemte, at købe petroleum til lamperne og når de skulle tændes, var der ikke noget eller også var lampeglasset gået i stykker og så blev vi sendt til købmanden. Som regel var det blevet mørkt, så selv om vi blev sendt 2 afsted, var det ikke sjovt, at skulle ud i mørket og kulden om det regnede eller sneede. Engang imellem protesterede vi men så erklærede hun gerne, at så kunne hun selv gå og det ville vi jo ikke have, så vi kom jo afsted alligevel.