Hovedbegivenheder i
Julie Haars og Carl Vilhelm Otterstrøms Ægteskab
1914 –1929

Forord

I årene 1914 til 1929 skrev Julie – og til dels også CV – en dagbog, hvor de omtalte større begivenheder som skete. De skrev ikke hver dag, men med kortere eller længere tidsrum. I starten ganske ofte og udførligt, med tiden sjædnere og mindre detaljeret. De to emner som fylder mest er rejser og børnefødsler; men også hverdagenes små detaljer er omtalt, samt familien i høj grad. Det var en selskabelig familie så det vrimler af mere eller mindre bekendte navne – jeg husker nogle af dem fra min barndom men først nu får jeg sat en del af dem i sammenhæng. Jeg har bestræbt mig på at gengive sprog og grammatik så loyalt som mulig. Nogen steder har jeg haft problemer med at tyde håndskriften, men jeg håber at jeg ikke har gjort større fejl; nogen fornorskninger har der vel dog nok sneget sig ind. Her gengiver jeg dagbogen side for side som i originalen. Ønsker du en samlet udgave kan du laste hele dokumentet ned i Word-format. Jeg har også sat en indholdsfortegnelse op, så vidt det har været muligt. Den kan hjælpe dig til at finde frem til omtale av begivenheder som er af interesse især for dig. Hvor teksten er markeret med rødt, har jeg lagt en lænke ind; det kan være til et billede eller et andet relevant dokument. Læs med glæde...

Maj 2005
Henrik Otterstrøm

Julie og C.V. Otterstrøm foran Jægerhuset i Holte i folkedansdragter, 1922

Gartnerboligen

Frederiksdal slots gartnerbolig, 1915

Vort hjem er i Frederiksdal, i en gammel Gartnerbolig hørende til Slottet. Huset er en lang, lav een-etagers bygning, hvid med rødt Tegltag, minder i Udseende og Beliggenhed midt i en stor, gammel Frugthave om en Præstegaard. I den ene Ende bor to Frkn. Beckett, der har lejet Huset og Haven af Grev Schulin, og driver Gartneri. Af dem har vi saa atter lejet 7 Værelser, i Grunden to Leiligheder – af hvilke vi vi igjen udlejer de to Stuer.

Dagligstuen er ualmindelig smuk og stor, tilmed saa hyggelig og gammeldags, at man ikke skulde tro det er et nyt Hjem. Møblerne fra Svigermoders Hjem er blevet suppleret med 2 Armstole, et Hjørneskab og et opretstaaende Klaver, alt købt brugt af Mor; en kommode faaet af Mor, med et ovalt Spejl i Maghoniramme, som CV og jeg gav hinanden i Julegave, Spillebord med forsk. Kobberting. Endelig en Mængde Billeder; Kristusfigurer og Johannesgruppen.

En Havedør ud til en gammel, bristfaldig Veranda dækket af Klematis og Vildvin; Udsigt derfra nedover Haven over til Jægerbakken paa den anden side Kanalen. Udenfor Verandaen et Syrenlysthus der er vores, der har vi faaet anlagt en Flagstang som vi med megen Besvær har transporteret derover fra Jægerbakken, hvor den laa som en vældig, faldet Granstamme.

Kirstine, CV og jeg spændte os for og slæbte den til Kanalen, vi fløtede den over og trak den op i Haven. Senere barkede og kvistede, malede den og fik den rejst, vi har ikke mindre end to flag dertil.

I Sovekammeret har vi nogle af os selv komponerede Møbler. Lyst bejset Fyrretræ, dekoreret med forsk. Løvgrene, tegnet derpaa og brændt i Konturer. CV har tegnet Møblerne, vi begge dekoreret dem. Endvidere er der et stort Spejl i Maghoniramme over en Konsol; (faaet af Svigermor). Dette er af Svigerfader, Pastor Otterstrøms Forældre, købt ved en Auktion over Strandingsgods sammen med et til af samme Slags, begge stammede fra en russisk Damper. Dagligstuemøblerne (Chr. d. 8de, meget udskaarne) er købt af de samme ved en Auktion paa en Herregaard (i Aar 1840?), altsaa meget gamle. Af de øvrige Stuer har CV den ene som Kontor, den anden er for en stor Del optaget af Fiskepræparater i Glas o.l., men desuden er der en Gæsteseng. Den tredje der er meget lille benytter vi som Spisestue, har deri et Linned- og Porcellænsskab og Stole med Sivsæder, som vi selv har malet i Bondestil, grønt og rødt. –

Et tidligere Køkken med overbygget Komfur bruger vi som Entre, dog gaar alle Mennesker ind gennem Havedøren el. vort rigtige Køkken, der er lille og gammelt, men oplives svært ved den Udsigt man har fra Trappen; Blomster og Buske omkring en gl. Vandpost. Det var Huset. Haven som vi har fri Adgang til er meget stor og gammel; fuld af Frugttræer; malerisk Bro over Kanalen.

Vi har et lille Stykke Jord selv som vi har plantet Stauder paa og har Sommerplanter i. Nede ved Kanalen har vi endvidere et Laboratorium, tidligere vaskehus, hvor vi har faaet lagt Sementgulv og Loft. Der arbejder C.V. med Fiskeriundersøgelserne. Vi har levet dejlig fredeligt; C.V.`s Arbeide er mest hjemme, og jeg kan hjælpe ham en Del, da jeg har en lille 14 aars Pige til Hjælp i Huset nogle Timer daglig. Der kommer en Del Mennesker paa Besøg fra Kbhvn. Omgang paa Stedet har vi foreløpig ikke haft, vistnok fordi vi ikke kan virke os op til at gøre Visitter. Af liggende Gæster har vi hidtil haft min Svigermor og Kirstine samtidig i 4-5 Dage, Mor, Helge, Minna, Else med Eigil, Inge Folke og Christian Otterstrøm. – Tiden gaar meget hurtigt for os begge, vi klager os over de hyppige Københavnsture, der desværre er nødvendige for CV., og som jeg gærne gør med for at besøge Mor. –

Fra stuen i Gartnerboligen. Fra venstre Julie Haar, CVs søster, Cecilie Møller, og hans mor, Sofie Otterstrøm

Tilbage til Indhold

1. verdenskrig

C.V. Otterstrøm og Helge Haar i Akademisk Skyttekorps' uniformer

Skrevet af Julie Februar 1915

Det er vanskeligt saa længe efter at udrede Begivenhederne blot nogenlunde, men jeg forsøger. – I Beg. af August kom da Tysklands Indblanding i Krigen, derefter Ruslands og Frankrigs og efter Tyskernes Indfald i Belgien ogsaa Englands. Der var herhjemme stor Spænding og Uro angaaende vor egen Stilling. Det stod os alle ganske klart, at vi ikke kunde undgaa at blive draget med og Uroen voksede, da det varede noget inden der blev handlet forberedende dertil fra Regeringens Side. Der blev dog indkaldt noget Mandskab, først de sidste Aargangene. Sikringsstyrker der for en stor Del skulde komme fra Jylland blev først indkaldt. Deriblandt var K.V. ogsaa. Han var i Jylland da Ordren kom til hans Hjem, hvor Gerda med Angst havde ventet den i Dagens Løb. Næste Dags Formiddag var han der og maatte straks af Sted til sit Kompagni. Hvor vi følte for dem; efter en Maaneds Samliv maatte de skilles under disse alvorlige Forhold. –

Helge og CV. meldte sig hurtigt som frivillige til Akademisk Skyttekorps og var optaget fra tidlig Morgen til sen Aften. Vi tog derfor ind til København, hvor vi kunde bo i Svigermors Lejlighed, Gynmastikhuset Vodrofsvej 51. Der boede ogsa Kirstine, der ikke vilde forlade Byen, men havde meldt sig til "det røde Kors" –

Tilbage til Indhold

Vagn er paa Vej...

Gymnastikhuset paa Vodroffsvej hvor C.V. Otterstrøms Søster, Mette Marie, og hendes Mand drev Gymnastikintitut

Jeg fik Juleaften fortalt Else og Folke vores store Hemmelighed og Glæde, – at jeg ventede et lille Barn. Det var paa det Tidspunkt saa "stort" at jeg kunde mærke Bevægelserne, altsaa var jeg nu sikker i min Sag. Hvor er det en forunderlig rig og mærkelig Tid naar man først begynder at føle det. Inden den Tid er det ikke rigtig Virkelighed for en, men nu, hvor "den" spræller og sparker i et Væk kan man rigtig leve sig sammen med den. Vi er begge lykkelige ved Tanken og Forberedelserne.

Første Juledag var vi først hos Else, saa hos CV`s Mor. 2den – hos Marie og Rasmussen i Gynmastikhuset, dog tog vi derfra Kl. 5 for at komme herud til vores Hjem, der skulde smykkes og forberedes til næste Dag, hvor vi skulde have vort Julegilde. Minna tog med ud som Hjælper. Det første vi maa sørge for efter at have været borte nogen Dage er Varme; det tager lang Tid inden den trænger ind i de fugtige Mure. Vi dækkede Bord inde i den største af Udleiestuerne; i Forveien var den "møbleret" med Grantræer og Grene op og ned ad Døre, Vinduer og Vægge – og Flag og Vimpler under Loftet; meget festligt. Opvarmning klarede vi ved to Petroleumskakkelovne. Becketts var borte og jeg havde faaet Lov at benytte deres Komfur, der er betydelig bedre end vores. En stor Flæskesteg blev vellykket i Ovnen; dertil Rødkaal og brunede Kartofler – Rødvin – derefter kogte friske Æbler med revet Rugbrød og Flødeskum eller almindelig Æblekage efter behag. Vi var 12 til Middag. Det var vores førstebstørre Foretagende. Til Kaffe Kl. 4 kom 2 til. Alle paa nær 2 blev til Aften. Det var helt igennem vellykket; Folk lader til at befinde sig godt hos os; det er dejligt. -

Mor blev herude et par Dage; vi gik sammen over til Brede Ladegaard for at besøge de unge la Cour`s – Forpagter og Proprietær Poul la Cour – hvor vi blev meget gæstfrit modtaget og endelig om Aftenen kørt hjem. – Nytaar over var vi herude. – CV. er holdt op med Skyttetjeneste; det er om Vinteren næsten umuligt herude fra. – Alligevel maa han jo hver Lørdag til Kbhvn. for at passe sit Arbejde hos Løfting; men er der ikke andet for kan det gøres fra Formiddag til Aften. Jeg har efter Jul indskrænket Turene for mit Vedkommende til hver 14nde Dag, og vi er da for det meste taget ind om Fredagen eller bleven til om Søndagen. –

I Beg. af Februar var vi en tur i Boserup hos Cecilie Møller; vi skulde hente en større Forsyning af Børnetøj, som hun havde liggende fra sin egen lille Dreng, der døde som ganske lille, -og som hun nu vilde overlade os. Det var en stor Gave, der kom os meget tilpas da saadan noget jo alligevel koster en Del. I det hele taget har Slægten paa begge Sider været rørende til at hjælpe os baade med det ene og det andet. Det er dejligt at mærke at andre tager saadan Del i Begivenheten; nu er vi jo ogsaa begge "Yngste-barn", og maaske derfor særlig elskede og forkælede. Det har jeg da Indtryk af. –

I slutningen af December (D. 29nde) fik Ebba og Christian O. en lille Pige; desværre maatte Ebba ligge c. en maaned paa Hospitalet af Nyrebetændelse*; men det gaar dog nogenlunde selv om Kræfterne vistnok ikke er store verken hos Mor eller Datter. Der var stor Glæde, da de to Forældre havde ventet længe og næsten opgivet Haabet om at faa Børn og da de begge elsker Børn. Ebba sendte mig forsk. Medikamenter som hun ikke fik Brug for, da hun kom paa Hospitalet. – Marie R. har overladt mig 6 store Bleer, Else har forsynet mig med en hel Mængde forskelligt: Kjoler, Lister o.s.v. for uden at vi har laant hendes Vugge.- * Nu – to Aar efter – lader det endelig til, at Nyrebetændelsen vil fortage sig. (CV)

Den 24nde Januar, Dagen efter CV`s Fødselsdag, havde vi Regensianerne her: Cand. mag. Thayssen og Kone, Dr. Fog og Kone, Helge og Minna til Kaffe og Aften. Det gav Stødet til forskellige Sammenkomster – hos Thayssens – Fog`s – Mor – nu lurer Rosendals paa at gøre lige saa. Det er for os "gamle Regensianere" meget morsomt; – andre vilde sikkert maabe over Formen – eller snarere over den manglende Form. –

I Februar flottede vi os og gik i Teatret; det var da ogsaa et aar siden CV. havde været der. Heldigvis er det noget man hurtigt kan give Afkald paa, naar først man er borte fra Byen. Vi har vist ikke tænkt paa at savne det mens vi har boet herude. Havde det ikke været fordi Stykket, vi valgte at se; det gamle Kirkespil "Enhver" fra Middelalderen var noget ganske enestaaende og mærkeligt fra en Nutidsscene, kunde vi sagtens have holdt os i Skindet. Gribende var det, baade hvad det ydre og det indre angik; opløftende og ikke forargeligt, som mange mente, at høre Fader vor bedt saa smukt og inderligt – af en Skuespiller, Joh. Poulsen, og saa paa en Scene. – Tiden her i vores hjem gaar "jævnt og virksomt". Et gammelt Hus kan altid give Arbejde nok og vi hjælpes gærne om at holde sammen paa Stumperne. I Foraarsmaanederne er det gaaet lystigt med Tapesering først af vores lille, komiske Spisestue, – af Helge kaldt "Ædetruget". Der er nu formelig hyggelig med gobelinsagtigt Tapet, de grønne og røde Møbler og Spillebordet med Kobberting paa. Vi har faaet lavet en grøn Tallerkenrække, hvor noget af vores blomstrede, haandmalede B&G Porcellæn staar og pynter svært. – Endvidere blev der repareret Tapet i de andre Stuer og sat nyt op i den ene Udlejestue; til alt dette Klisteri havde vi dog den elskelige Kirstine til Hjælp. Hun er Mageløs; jo mer Arbejde, des bedre befinder hun sig. – Forøvrigt har vi haft travlt med Hovedrengøring, Fernisering o.s.v; jeg vil jo gærne have alt det fra Haanden i god Tid – og det er det nu ogsaa kommen.

Tilbage til Indhold

Barnedaab

Vagns Daabsgæster i Gartnerboligens Have, 1915

Den 17de Juni blev vores lille Dreng døbt. Med stort Besvær fandt vi i Hast* en Dag hvor vi kunde faa samlet dog en Del af Familien. Det kneb, da alle skulde til at have Sommerferie. Men ved om Tirsdagen at bestemme det til om Torsdagen fik vi alligevel alt i orden. Jeg syntes det var saa riktigt – i hvert Fald at faa Mor *) Lyngby Kirke skulde kort efter lukkes af Hensyn til en Restaurering (CV). Else, Helge og Minna med som gamle Lyngbyere. Mor er blevet viet i Lyngby Kirke, de tre andre døbt der. Det er en yndig Tanke. Den rare Præst Hjortkær var meget interesseret ¬i at faa dem alle herud; han har mærkelig nok været med til Fars Begravelse og har jo i Lyngby hørt en Del om Far og Mor, saa han kender jo da lidt til Familien. Sært nok har han ogsaa haft Forbindelse med Otterstrøm'erne da han prædiket for min Svigerfader under dennes Sygdom og altsaa har været i Thyrsted Præstegaard.

Skrevet af Julie 18. november 1915
Torsdag kl. 5 kunde vi samles i Kirken. Mor, CV og jeg kjørte derind i lukket Vogn med Drengen, alle de andre kom med Toget fra Kbhvn. Mor, min Svigermor, Else og Kirstine var de kvindelige, Helge og Thayssen de mandlige Faddere. Tilstede var ogsaa en hel Flok søde Børn, der fulgte Daabshandlingen med stor Optagethed. Det var bl.a. Bodil Toft-Christensen, min lille tidligere Elev, der havde sagt at "hvorsomhelst Moster Puttes Dreng blev døbt, vilde hun være med". Vi var en lille syngende skare – ingen fremmed var til Stede – saa det forløb rigtig yndigt. Jeg bar selv min lille Dreng, der opførte sig mønsterværdigt, ikke et Kny, skønt han var lysvaagen. Daabskjolen var den gamle som i hvert Fald KV. og jeg er døbt i. Huen havde jeg kniplet selv; den skulde nu gerne bruges af Børnene i Familien Haar. –

Det var en yndig Højtid og godt at faa vor lille Dreng indlemmet i Guds Børneflok saa snart som muligt. – Vi kørte saa alle herhjem hvor imidlertid Mors Marie havde passet Huset. – Jeg glemmer helt at nævne Drengens Navn. Vi havde efter nogen Vaklen bestemt os for Navnet Vagn – og ikke mer, da Cecilie skrev og henstillede til os at kalde ham Erasmi efter Pastor Otterstrøm. Det gjorde vi ogsaa idet hans navn blev Vagn Erasmi Haar Otterstrøm. Det er jo lidt langt, men naar han selv bliver stor nok til at dømme kan han jo smide bort hvad han ikke bryder sig om. "Erasmi" vakte en Storm inden for min Familie, men det hedder han nu og kaldes det for Resten demonstrativt af enkelte i Familien. For os er han: Vagn. – Naa herhjemme var vi et Par Timer sammen, desværre saa kort, da den sidste Dampbaad gik Kl. 9 1/2. Vi fik pænt Smørrebrød og Mor trakterede med et fint Overflødighedshorn. Det var lidt forjaget det hele, men rigtig rart.

Tilbage til Indhold

Ny Husvært

Søstrene Becketts Lejlighed i Gartnerboligen

I løbet af Vinteren 1915/16 læste vi "Pickwick Klubben" højt sammen med Becketts. Det var rigtig hyggelige Aftener, som vi fire – undertiden supplerede med gamle Fru Beckett – tilbragte sammen. Gamle Fru Beckett kom jævnlig paa Besøg i nogle Dage hos Søstrene; hun var en udmærket Dame, som kunne sin Dickens udenad, men alligevel – eller vel netop derfor – hellere end gerne ville være med til vor Oplæsning; hun var hyggelig og fint dannet, men ikke bange for grovt Arbejde, og naar hun kom til Frederiksdal styrtede hun gerne straks ud for at luge. Frøknerne Becketts Lejlighed indeholdt mange gamle Møbler og gode Billeder; særlig kønt var et gammelt Egetræsbord med en meget medtaget Plade. Nu da vi var kommet dem paa nærmere hold og havde lært deres "Kanter" at kende, kunde vi bedre glæde os over deres mange gode Egenskaber.

Det var os derfor en Sorg, da vi fik at vide, at "Gartnerbeckett" var sagt op til Marts 1916. At hun ikke kunne overkomme Bedriften er rigtig nok; hun sled selv voldsomt i det og havde gode Kræfter, og hun havde næsten til Stadighed den fortræffelige Julius Larsen (fra Kulhus) til at hjælpe sig; men Ukrudtet trivedes alligevel og meget forfaldt. Efterfølgeren havde da ogsaa 3 Mand og 1 Hest i arbejde for at holde Haven i Orden. Efter at have gennemgaaet mange Bekymringer og set paa forskellige Pladser maatte de to søstre opgive den fælles Husholdning, hvilket var dem en stor Sorg. "Gartnerbeckett"fik plads paa Svinningegaard hos en Knipschildt, og "Husligbeckett" blev Husjomfru paa Frenderupgaard paa Møen. (Fornylig – c. Oktober 1916 – havde vi et lille Besøg af Husligbeckett, der var ret godt tilfreds, og som sagde, at Søsteren havde været meget heldig og kom saa godt ud af det med Knipschildts.)

Længe varede det, før det blev afgjort, hvem der skulde have Slotshaven efter Becketts. Endelig viste det sig at være Skomager Hansen fra Virum, og saa snart det var afgjort, var Hansen ivrig efter at faa fat, hvilket førte til en Del Sammenstød med Becketts, der hurtigt saa sig gale paa ham og ikke havde nogen Lyst til at have ham og Sønnen gaaende i Haven, før de selv var flyttede.

Vort Lejemaal fornyedes med Gartner Hansen, der til at begynde med syntes at være en meget kurant Mand. Han lovede adskillige Forbedringer, der haardt tiltrængtes – om han nogensinde har tænkt sig at opfylde Løfterne, ved jeg ikke, men jeg var saa letsindig at tro ham paa hans Ord uden at faa noget skriftlig derfor. Til at begynde med gik alt saa nogenlunde. Konen havde i Virum et meget daarligt Rygte som Sladrekælling og saa utrolig muggen ud, men gjorde os ingen paaviselig Fortræd. Sønnerne (c 20 og c 18 Aar) lod ret flinke. En lille Pige, Karen, paa c 7 Aar var rigtig sød. En ældre Datter boede ikke hjemme, hun havde et Barn med en Virum-Bytyr, men blev om Sommeren gift med en anden.

Hansens beholdt den største af Udlejestuerne ("Soldaterstuen" som vi kaldte den, fra den Tid den var Samlingsstue for vaare Ingeniører); de lejede den ud i Sommer til en Direktør/Ingeniør ? Steenberg, som vi saa meget lidt til, da han og hans Kone kun boede der af og til, naar de var paa Fisketur. Selv beholdt vi alt det øvrige, saa vi havde god Plads, men alligevel kunde intet skilles fra til Udlejning. Efterhaanden begyndte Hansens at vise sig ubehagelige, og der opstod et Forhold, der var uudholdeligt for os. Jeg gider ikke gennemgaa de kvaler vi led med vaare tarvelige Værtsfolk, der Tyrraniserede os saa godt de kunde, uden at vi til Dato rigtig ved, hvad de ville opnaa derved; jeg tror nærmest, at det var dem ubehageligt at have Fastboende Lejere af et højere socialt Niveau; paa denne Begyndelsesgrund har de formodentlig dynget indbildte Krænkelser, Lejespekulationer o.s.v. sammen og enddog har de vist foragtet os dybt, fordi vi slet ikke forstod at føre Krig med de Midler, som de anvendte. Hos Overretssagfører Schierbeck fik jeg gode, men bedske Raad: Flyt og lad helst være med at procedere; det giver kun yderligere Sorger, selv om Processen vindes.

Da vi simpelthen ikke kunde holde ud at blive boende, at se vor Kærlighed til vort første Hjem til den dejlige Plet, hvor det laa, lægges øde og mærke vore Tanker stadig kredse om de Hansen'ske Nederdrægtigheder, bestemte vi os med blødende Hjerte til at flytte uden Hensyn til, at vi, da der først kunde siges op April Flyttedag 1917, vilde tabe et halvt Aars Leje. Det lettede, da vi bestemte os til at sige op, og det Raserianfald, som Hansen fik, da vi kom med Opsigelsen, kunde kun gøre ham latterlig for os. Men derfor var vor Pine ikke over.

Tilbage til Indhold

Furehus

Furehus tegnet af Gideon Ekholm, 1926

Vi skulde nu finde et andet Sted at bo, thi vi vilde, hvad vi ikke havde sagt Hansens, flytte snarest muligt. Vi var i Staunsholt (en dejlig Tur), i Holte, paa Virum Mark, men brugelige Lejligheder var ikke at finde, eller ogsaa var de ikke til Leje, men kun til Købs; der var i det hele taget en mægtig Spekulation i Ejendomme og en stærk Mangel paa Lejligheder. Vi tænkte ogsaa paa Peter Larsens Forhus, men det skulde Dyrhauge have igjen til næste Sommer, paa Lundquists første Sal, hvor den i Sommer afdøde, berygtede fhv. Redaktør af Middagsposten, Johs. Hansen, havde boet, med den Lejlighed kunde ikke bruges om Vinteren, paa Jægerhuset, hvor Enkefru Glærup og Familien Bang boede, men de vilde stadig blive der. "Furehus", Villaen i Pranges Have havde vi hørt at Prange havde faaet 800 Kr for i Sommer, saa det var kun som sidste Udvej, at vi forhørte om den – og næste Dag var Lejemaalet aftalt paa særdeles gode Betingelser for os, (720 Kr for halvandet Aar). Saa skulde vi altsaa alligevel komme til at bo i det Hus, som vi allerede i Aaret 1913 havde lejet; den Gang fik Prange selv Brug for Huset og brændte os af, da der kun var mundtlig Aftale! Nu var han og særlig Fru Prange saa meget des flinkere. Vi fik Lov at laane en hel Del Møbler, Gardiner o.s.v.

Først i Oktober (1916) flyttede vi saa ind i "Furehus". Peter Larsen og Hans var vore Flyttemænd og var meget flinke. To Dage i Træk varede den egentlige Flytning, men mindre Ting flyttede vi selv baade før og senere; endnu stod der mange Glas ovre i den gamle Lejlighed og Laboratoriet er urørt. Med Hansens har vi ikke vekslet saa meget som et Ord, siden Uger før Flytningen og vi haaber blot, at vi aldrig mer maa faa Berøringspunkter med dem.

Om vor tur til Arresø og Helges Bryllup har Julie allerede fortalt paa de følgende Sider.

Om efteraaret foregik det sørgelige og skammelige Salg af Dansk Vestindien. Vore Ministre, Brandes og Scavenius, løj for os, og vi fandt os i det. D 14' December var der Folkeafstemning om Salget; der blev Flertal for at sælge en Del af det Danske Rige. "- hver Plet vil jeg bære, som falder fra Danmarks Navn"; og vilde jeg end ikke, saa maatte jeg dog. Tør vi haabe, at Krigen, der har vækket saa meget Kraft og Fædrelandssind hos de krigsførende, vil lade os udenfor, uden at vi synker endnu dybere i Frygt og Pengekærlighed. Jeg skrev før Afstemningen til mine Venner og lagde dem Sagen paa Hjerte. Jeg ved at Poul Madsen, Stegmann, Fog og Thayssen og Errboe stemte mod Salget. Ahrent og Kondrup og Folke stemte for Salget.

Tilbage til Indhold

Selskabelighed i Frederiksdal

Dampbaadene ovenstrøms ved Frederiksdal Kro

D. 23 Juni 1916 havde vi et Møde hos os for forskellige Fiskerifolk, indbudt til at høre noget om Undersøgelserne og det Resultat, de indtil nu havde givet. Der var udsendt Opfordring til c. 50, men der kom da kun 16-17; det var ogsaa nok for vore Lokaliteter. – Dagligstuen var Auditorium, hvor CV. holdt et længere (5 kvarter's) oplysende Foredrag, viste Billeder, Præparater, Skæl i Mikroskop o.l. under tilsyneladende Interesse. Blant tilhørerne saas: Folketingsmand Vilh. Rasmussen (Socialist, Skolemand), Landstingsmand Lauridsen (Nationalbankdirektør, Venstre), Løfting, Bie, Fensmark, Prange og Wulf o.fl. Efter Foredraget gik Selskapet ned og besaa Laboratoriet (Vaskehuset), der ikke imponerede dem synderligt.

Imens havde vi, Louise Nielsen, Ingeborg, Mors Marie og jeg dækket Kaffebord paa Verandaen og i Dagligstuen og fik virkelig samtlige Gæster beværtet med Kaffe og Masser af Brød. Stor Tilfredshed. Det er sandt, der havde først været Frokost paa Kroen, hvortil CV. havde leveret fornemme Sudere. –

Efter Kaffe, Kl. c. 4 tog vi alle ud paa Furesøen med en af Damperne, lejet privat af os, og havde en brillant og instruktiv Tur Søen rundt, trak Garn og Kroge op, med en ikke videre imponerende Fangst. Paa Turen fra Store Kalv hjemefter trakterede jeg Portvin af en mægtig 2 Pots Flaske og Majdrik. Det var straalende varmt Solskinsvejr. – Hastig afrejse med Dampbaaden til Lyngby, efter mange Taksigelser.

Om Aftenen, Sankt Hansaften, Blus rundt omkring, smuk Illumination af Krohaven og forskellige Villahaver. Vi var dog for trætte til at have noget rigtigt ud af det som første Aar, hvor vi selv brændte Blus ude paa Søen; ligesom vi heller ikke ventede paa det aarlige, virkelig gode Fyrværkeri som Kroen spenderer hver Sankt Hansaften. – Søndag den 25nde var Mor, Minna og Helge ude til Middag hos mig, CV. var desværre i Byen. Dagen efter, altsaa d. 26nde, drog vi af Sted til Frederiksværk, hvor CV. skal undersøge Arresø. –

Tilbage til Indhold

Helges Bryllup i Faxe

Helge Haar og Elisabeth (Lissa) Gentiana Riemanns Bryllup i Faxe, 14. juli 1916

D. 10ende Juli 1916 vendte vi tilbage til Frederiksdal, hvor der saa lidt forsømt ud. - D. 13de tog vi om Aftenen efter at have lagt Vagn i Seng og overladt ham til Ingeborgs Bevogtning og Pasning, til Kbhvn., hvor vi skulle være sammen med Helge, for sidste gang inden hans Bryllup. Vi fandt der vores Brudegave, en Kakkelovnsskærm, som jeg havde broderet Indmaden til (paa sort Klæde en Kurv med Roser i gult og Bronze, grønt og hvidt, indrammet i en rund Medallion), fix og færdig; den var bleven sat i en bred Mahogniramme med gul Indlægning. –

Den overrakte vi nu Helge, da vi jo umulig kunne transportere den ned til Faxe. Og han var virkelig glad og fandt den smuk. Lidt efter kom Else og Folke, KV. og Gerda med deres Gaver, et Ur og en haandmalet Bakke med Likørstel. Vi drak et lille glas med den bortdragende, der dog helst ikke vilde bemærkes for meget.

Dagen efter Kl. 7.39 drog vi i Flok og Rad til Faxe: Mor, alle fem Børn og tre Svigerbørn. Det var morsomt. Mor blev dog efterhaanden noget træt af den langvarige Rejse. Hun er jo idet hele taget ikke nogen stor Kraftkarl efter Vinteren og Foraarets Gigtfeber. Kl. c. 11 kom vi da til Maalet, Præstegaarden i Faxe. Det er en rigtig gammel Præstegaard., stor og forfalden, Haven tilsvarende; det hele dog meget hyggeligt og et umaadelig gæstfrit Hjem. Vi var vist i alt c. 32; deraf var der 23 Gæster, og af dem atter c. 18 tilrejsende der helst skulde indkvarteres for Natten. Kun 4 maatte overnatte paa Hotel, Resten laa dels i Præstegaarden, dels hos venner i Sognet. Det sidste gjorde saaledes vi to, der boede lige ved Siden af hos en Frk. Maes.- Efter at have faaet en Hjærtestyrkning, gik Mor og Gerda hen at hvile sig, mens vi søgte ud i Haven. -

Lisa er lidt overtroisk, tror jeg nok, vi kunde næsten ikke faa hende til at se Helge inden Vielsen. Men hun gjorde det da til sidst. – Vejret holdt da til alt Held tæt og der var endda noget Solskin. – Mor kunde desværre ikke komme sig rigtigt ovenpaa turen; saa hun var meget medtaget da vi omsider Kl. 2 var iklædt vores Bryllupsdragter. Kjolerne fra mit Bryllup holder stadig for og er stadig elegante. Kirken var overdaadigt pyntet med Roser allevegne; ordnet af venner fra Byen. Det gjorde et meget festligt Indtryk. Mor førte Helge op; Lisas Stedmor og Moster (en og samme) førte Lisa. Hendes Far viede dem. Det maa være yndigt. En hel Procession ud, hver med den, hun skulde have til Bords Jeg fik en Bror, der er Landmand paa Kolding Egnen.

Middagen, der var nydelig trak ud fra godt 3 – 7 1/2, takket være de mange Sange, i alt 10, og Taler. Familien Riemann er i høj Grad Versemagere; det var dog ikke alt sammen den højere Poesi: Pator R.'s tre Sange gode, Fru Weihe's ligeledes. Haar'erne havde ingen begaaet. Bruden havde skrevet to. Riktig gode Taler, Helge taler ret Indholdsrigt og frit; K.V. og CV. havde begge heldige Dage; Folkes var god. Lisa talte to Gange; Fru R. ogsaa. c. 175 Telegrammer blev læst op ved Bordet. -

Tilbage til Indhold

Asger kommer til Verden

Asger og Julie, 18. januar 1917

Siden Midten af Oktober, da jeg havde noget Skovlvaadsfiskeri i daarligt Vejr, har der været noget i Vejen med mit højre Øre. Rent tosset blev det et par Gange, da jeg fik Influenza, og til sidst sagde Mahler, at jeg skulde paa Hospitalet. Vi ophævede saa Husholdningen i Frederiksdal og kørte i Bil til København. Det var paa Moders 78' Fødselsdag, og jeg fik da Lov til at være hos hende til om Aftenen. Jeg befandt mig ogsaa godt, og Mahler gav mig heldigvis Lov til d 14' at tage til Lyngby sammen med Julie for at stemme. Det er 4' gang, jeg er her paa Sct. Josefs Hospital for det Øre. 1897 – partiel Operation; 1903 – radikal Op.; 1914 – Bruskhindebetændelse; 1916 – Labyrintfistel. Men denne Gang blev jeg ikke opereret.

I Morgen (d. 3' Januar) skal jeg udskrives, men da jeg foreløpig skal møde til Forbinding hver Dag, maa jeg blive her i Byen hos Moder. Julie og Vagn har boet hos Svigermoder, som i Efteraaret er flyttet til Falkonerallè 18; og da Julie snart venter at kunne give Vagn en Søster eller Broder, kan vi alle godt flytte til Frederiksdal igjen, før det er overstaaet.

Julie skriver
Det var en drøj Tid at komme igennem. Vib's Sygdom og Hospitalsophold tillige med de talløse Overvejelser, hvor jeg skulde gøre af mig selv under den ventede Fødsel tog paa Kræfterne. Selv vilde jeg nødig paa en Klinik og være et Nummer ved en saa betydningsfuld Begivenhed. Jeg vilde ogsaa kun nødig lægge saa meget Beslag paa Mors Hjem skønt det selvfølgeligt kunde gaa m.h.t. Plads o.l.; men jeg syntes ærlig talt at Mor var for gammel til at have det indenfor sine Vægge. –

Folke, den brave Svoger, var imidlertid straks parat; han og Else var Fyr og Flamme for at faa mig derhen. De fik fat i Haandværkere og fik lavet en Del af Atelieret ovenpaa om til Værelse hvor saa jeg og min Sygeplejerske kunde være. Jeg maa sige, det var smukt tænkt. Naa, Stuen var noget lille saa Sygeplejersken, Fru Bang fra Lyngby, syntes det var uforsvarligt at anbringe mig der. -

Heldigvis blev ogsaa alle mine og andres Spekulationer overflødige idet vi allerede d. 10ende Jan. fik Lov at tage hjem til Frederiksdal. Vi fik en Bil og fik alt vore Pik og Pak med os lige til Frederiksdal. Det gik godt, selv om jeg tænkte paa, at den skumplede lidt rigeligt igennem Buddinge. Hjemme havde Ingeborg fyret i Dagligstuen saa der var helt rart. Vi kom der ved 4 Tiden. Fru Prange stillede straks paa Visit og til Forhør og jeg maatte halvvejs love hende at sende Bud til hende, naar den var oppe over; men jeg var da vis paa at det vilde vare baade 8 og 14 Dage. Imens flyttede Vib om ovenpaa. Vi vilde have Sovekammer i Vib's Stue da der var Kakkelovn. Hans Arbejdsbord m.m. kom ned i Spisestuen. Ingeborg pakkede ud for mig og fik for Spøg lov til at rede Vuggen.

Først c. Kl. 8 begyndte jeg at mærke en lille Smule Ubehageligheder, men troede da absolut ikke det var alvor; fik dog I. puttet i Seng, Vib til at fyre ovenpaa og i Køkkenet og vi fik da fat i Fru Bang, der sagde at det var Begyndelsen. Hun kom ved 11 Tiden, Jordmoderen vist ved 3-4 Tiden; den bitte nye Dreng ved 7 Tiden om Morgenen. Det gik efter Forholdene nemt, ihvertfald ganske normalt. Hvor er man lykkelig, at man er sund og normal; og hvor er det forunderligt stort at føde et rask og sundt lille Barn til Verden. -

Vib var mig til stor Trøst og Beroligelse. – - Det var ekspedit. Ingen havde tænkt sig den Mulighed, da vi Kl. 3 kørte hjemmefra Mor. Det var dejligt, at hun helt var sluppet for Angsten og nu kunde faa det gøædelige Budskap. – Fru Bang er ubetalelig som Sygeplejerske et Sted som her hos os. Hun hjælper med alt muligt, tager sig af Gæster, Husdyr, Madlavning o.s.v. Man kan ligge ganske roligt i sin seng og bare samle Kræfter. -

Vinteren var ualmindelig haard; det var næsten umuligt at holde Huset isfrit; nedenuder sprængtes forsk. Blomsterglas o.l. Og dog klarede vi vores lille Spædbarn og fik ham godt gennem den første vanskelige Tid.

Mens jeg endnu laa i Sengen, fik vi arangert stor Kanetur ud til os. En mængde gode Venner og nære Slægtninge sluttede sig sammen og tog med Toget til Lyngby. Der ventede Peter Larsens store Skovslæde paa dem og kørte dem ud til os. Børnene og de barnlige bandt bag; det skal have været en dejlig Tur. Hos os drak de Kaffe og gik tilbage til Stationen efter at have været oppe hos mig allesammen lidt efter lidt: Stor Begejstring og Taknemmelighed. Vores lille Dreng blev døbt i Lyngby Kirke af Provst Hjortkjær ligesom Vagn. Kun var det denne Gang ved Gudstjenesten. Faddere var Andreas Otterstrøm, Karl Vilh. Haar, Cecilie Møller og Minna Haar. Jeg bar ham selv. Det var d. ….

Vi havde atter gennemsøgt de danske Navne i Fabricius Danmarkshistorie o.a. Steder, og var blevet staaende ved Navnet Asger. Hans fulde Navn er Asger Haar Otterstrøm. Det er vi glade ved. -

Asger Otterstrøms Daab 22. april 1917

Vi var en hel Del Mennesker samlede den Dag. Først til Frokost hvor Fadderne, de to Bedstemødre, Eli Otterstrøm, Gerda Haar, Louise Nielsen var med; senere kom Else og Folke, Marie og N.H. Rasmussen og til Middag Provst Hjortkær. Det var meget hyggeligt. Provsten var rørende glad ved at være med og fortalte i en rar Tale om sin Tilknytning til de to ældre Præstehjem. – Det var en rigtig pæn lille Middag. Brun Suppe, Svinekølle stegt som Kalvesteg og Tærter med Ferskner og Flødeskum. Efter vores Forhold meget fint, efter andres rimeligvis yderst tarveligt. Men rart og hyggeligt var det. Længere hen paa aftenen kom vores Nabo, en Grosserer Prange og hans Kone og Fader. De virkede lidt forstyrrende da de er af en helt anden Slags og Fruen er noget dominerende. Tilmed var Mor og Svigermor taget af Sted, saa der var ikke rigtig nogen … til at give tonen an. – Vores lille Asger opførte sig hele Dagen eksemplarisk; græd ikke i Kirken, skønt han var vaagen og sov det meste af Eftermiddagen saa jeg først Kl. 11 om Aftenen gjorde ham i Stand. Jeg ammede ham selv, lige til han var 11 Mdr., og døjede saa godt som ingenting denne Gang. -

For at hjælpe lidt paa Finanserne skulde vi have lejet en Del af vores Hus ud. Efter forskellige Tilløb blev det lejet ud til en Fuldmægtig Kofoed med Kone, 2 smaa Piger, 3 1/2 – 1 1/2 Aar, og Pige. Det viste sig at være ualmindelig heldigt. -

De lejede Dagligstue, Spisestue, Tilbygning og Veranda, Adgang til Køkken og Have for 400 Kr. i saa lang Tid de ønskede. Vi kunde ikke have faaet nogle bedre, idet de var beskedne og hensynsfulde til det yderste. Vi havde megen Glæde af Samlivet med dem, idet vi færdedes fornøjeligt og utvungent med hinanden. Dyrkede noget Musik, han har en ualmindelig smuk Stemme, er nærmest Koncertsanger, har været lige ved at gaa til Operaen, men fik en Halsdaarlighed og maatte blive ved sin borgerlige Næringsvej: Fuldmægtig i Østifternes Kreditforening. Fru Kofoed og jeg gik paa Svampeture sammen med godt Resultat; vi roede paa Furesøen, spiste vor Aftensmad sammen o.s.v. og Børnene legede sammen. Det var sikkert til gensidig fornøjelse. De blev vist lige til Oktober. Vejret var ogsaa hele Sommeren vidunderligt; tørt og varme rigtig passende til Landliggere. (men til Misvækst for Landbruget!/CV)

Tilbage til Indhold

Cykletur til Bastrup Ruin

Ruinen af Bastrup Taarn ved Bastrup Sø

Jeg færdedes ikke meget, da jeg jo hang i den Klokkestreng, der hed Asger. Kun een lidt-længere Tur havde Vib og jeg sammen. Det var til Bastrup Ruin.

Vi kørte af Sted tidligt paa Formiddagen over Farum, Lynge – hvor vi spiste til Middag. Ruinen ligger ved Bastrup Sø og bestaar af Resterne af et Taarn med vældig tykke Mure og Grav og Vold omkring. Der er meget Murværk med enkelte liggende store Kampesten tilbage. Ruinen er indhegnet og aflaaset. Nøglen fik vi hos en gammel døv Væver, der klagede sig svært over de drøje Tider. Han kunde ikke faa noget Garn at væve af, saa han var henvist til fuldstændig Uvirksomhed. Der er mange uskyldige, der kommer til at døje og savne under denne fortvivlende Krig. –

Hjemturen gik siden rundt om Burresø. Det var en veldig køn, men meget bakket Vej og vi havde en drøj Nordenvind; tilmed skulde jeg haste hjem til Asgers Aftensmadstid. Dagen igennem var han bleven skammelig snydt af sin Mor, der havde ladt sig erstatte af Ingeborg og noget Vælling. – Turen var forfriskende og blot det, at man mærker, man ikke er fuldstændig lænket, kvikker en op.

Forøvrigt var det en dejlig Sommer, med fredeligt Familie- og Venneliv. Roture over til Laboratoriet med Asger i den lange Spaankurv og Eftermiddagste med hørte til Dagens orden. Ingeborg, Vagn og jeg badede fra den lange Bro. -

Vib havde hele Sommeren en flink Jyde-Amerikaner til Hjælp ved Fiskeriet. Schmidt hed han. Han boede hos Fru Bang og spiste til Middag hos os. Han var tjenestevillig og nævenyttig og gjorde os mangen en privat Tjeneste. I Sommerens Løb fik vi6 Høns fra Skovlyst; 2 Kr. Stukket. – Vib havde lavet et Hønsehus i vores Udhus, og Hønsegaard av lav Hegnstraad; Resten af Væggen og Loftet af gammelt Fiskenet. Det saa overraskende ud men virkede meget godt. Dog maa det fornyes hvert Aar. – Disse Høns har vi haft megen Gavn af; vi har solgt lidt og lagt ned, saa vi ikke har behøvet at købe hele den følgende Vinter. – Af andre Husdyr har vi Kaniner. Dem har vi ikke haft saa meget Held med; der er død mange Unger for os. Vi har overvintret en for at lægge til. Kød er jo i disse Tider ikke til at faa for Penge, saa hver Smule man avler selv af Fødevarer betyder mer end Penge.

Vib har i Sommerens og Efteraarets Løb været paa en del Rejser. Ved Silkeborgsøerne, boede hos Errboes, der nu har 2 smaa Piger; paa Møen (Borre Sø) sammen med Ingeniør Dons og Dr. Ostenfeld; ved forskellige Vandløb (Villestrup Aa, Lilleaa, Ribe Aa). Det hjalp meget paa Ensomheden at have de rare Husfæller.

Børnene har været raske hele Tiden, men det er jo ogsaa det sundeste Liv, man kan tænke sig for saadanne Størrelser. Sager har tilbragt det meste af Dagen i sin Barnevogn i fri Luft. Vagn har leget ude og badet, saa snart Vejret var til det. Han er en Vandhund; stolprer hensynsløst af Sted ud i Vandet baade med og uden Tøj paa; det er en hel Fornøjelse at se. -

Vinteren 1917 indtil Jul har heldigvis været meget mild, saa vi har i Aar kunnet have Dagligstue nedenunder og fyret der og i Vibs Stue. Sovekammer har vi haft ved siden af Dagligstuen saa vi har kunnet lukke lidt Varme derind. Med Belysningen har det været smaat, og dog har vi været bedre stillede end de fleste andre Landboere, idet vi havde en Del Petroleum oppsparet og fik forærende en Flaske hist og her. Vi har hovedsagelig brugt de smaa Messinglamper, der ikke bruger ret meget. Vi gjorde Forsøg med en autoriseret Karbidlampe, men den har gjort os saa mange Knuder, at vi har opgivet den. Nu haaber vi paa elektrisk lys. Karl Vilh. har taget sig af Sagen og lægger sig vældig i Selen; Folke vil finansiere Foretagendet.

Tilbage til Indhold

Folke køber Furehus

Furehus

Ja, det er da sandt, fra April 1917 er Folke vores Vært, idet han købte Villaen "Furehus" med Have (… kv. Al.) af Grosserer Prange for 12,000 Kr. – Vi havde faaet at vide, at han var i Færd med at sælge den, og var selvfølgelig ikke glade ved Tanken om at skulle hældes ud efter saa kort Tids Forløb.

CV skriver
Først forsøgte jeg, om jeg kunde laane de nødvendige Penge selv; men da jeg bl.a. kom til Folke i den Anledning, tilbød han, at han vilde købe Ejendommen og saaledes sikre os Lejligheden. Saaledes blev de saa. Vi betaler i Husleje 7% af Folkes Udlæg til Købet. Foreløpig (Marts 1918) har vi endnu ikke faaet det endelige Beløb fastsatt, med det bliver c 900 kr Aarlig. Dog skal vi selvfølgelig betale mer, naar der bliver lagt Elektrisitet (10% af dette anlæg). Det gik ikke saa let med Købet, som vi havde tænkt os; der var meget Vrøvl med Grosserer Prange, saa at det til sidst endog stod paa Proces; heldigvis blev dette dog undgaaet ved at vi lavede et Forlig med nogenlunde Deling af de mellemværende Poster. Men efter Forliget har der vist sig endnu at være noget tilbage (en Indbetaling til Østifternes Hypotekforening: 200 Kr.), som Folke maatte betale, hvis vi ikke vilde have hele Vrøvlet om igjen.

Julie skriver 28. Januar 1921
Atter faar jeg Dagbogen frem efter den har hvilet i c. 3 Aar. Det er vist haabløst at prøve paa at skildre den forløbne Tid. Kun de grove Omrids kan jeg maaske give.

Sommeren 1918 havde vi atter lejet den inderste Del af vort Hus ud denne gang til en Galle med Kone og lille Dreng, Ole, lidt yngre end Vagn. Ogsaa dette gik rigtig godt, om end ikke til saa stor Fornøjelse. --

Om Efteraaret var vi en Maanedstid i Silkeborg, boede ude ved Hattenæs i Villa Kronborg hos en flink og hjælpsom Kone, Fru Vestergaard. Vagn var med; Asger var i Pleje hos Mor saa længe. Pigen, en Gaardmandsdatter fra St. Heddingekanten, Henriette Hansen, var i sit Hjem. Vagn imponerede os ved at gaa hele Turen med os til Himmelbjerget.

Tilbage til Indhold

Besøg paa Snoghøj

Snoghøj

Nu har jeg dog glemt en af de større Begivenheder i Vinteren 1918. Hele Februar Maaned og en Del af Marts var vi alle, Vib, Vagn, Asger og jeg ovre paa Snoghøj Fiskerihøjskole hos Andreas og Eli Otterstrøm. Min gamle Ingeborg havde svigtet, da hun ikke "maatte" rejse saa langt bort fra sine Forældre, og jeg havde faaet fat i en lille lidt svagelig Jægerspris-Pige, som Minna kendte der tog med for at hjælpe lidt med Børnene. Det var en meget fornøjelig og forfriskende Tid særlig for mig der aldrig havde været rigtig "med" paa en Højskole. Vi gjorde et Par gode Ture derfra, en til Thyrsted, Vib's Barndomshjem, hvor vi var i Præstegaarden hos de rare Pastor Freuchen's, hos Kirstine Nielsen, Farmors gamle Pige, Vagns Fadder, og hos Martin Jensen en Gaardmand der boede lige ved Præstegaarden og som havde spillet en stor Rolle for Børnene der. Vagn var med og vandt alles Hjærter ved sin Ligefremhed og Tillid. –

Paa Gennemrejse i Horsens besøgte jeg min Fætter Henrik Haar og hans Kone, der er Krøbling paa gr. af Rygmargstæring. Et trist Syn; hun, næsten lam; saa underlig borte fra Livet og han den unge, glade, kraftige Mand med allerede graanende Haar taalmodig og kærlig i al sin Færd.

Endnu den Dag i Dag staar det lige haabløst daarligt til; hun maa bæres eller køres i Rullestol blot hun skal udenfor sin Dør. -

En anden Tur gjorde vi, til Kolding til Fods med Vagn i Barnevognen. Der hentede han sig Begyndelsen til en væmmelig Bronchitis som tog ret haardt fat da vi kom tilbage til Snoghøj. Den var Grunden til at jeg maatte blive noget længere end planlagt derovre med Børnene mens Vib tog hjem til Frederiksdal, hvor han rodede rundt nogle Dage og vist ikke fik virket stort andet end at sørge for sin Forplejning. Endelig c. midt i Marts samledes vi herovre igjen og var glade ved at vi havde den kolde, lange Vinter bag os. Men den Bronchitis som for Resten begge Børnene havde, kunde vi længe spore. -

Sofie; Andreas, Gudrun og Eli Otterstrøm

Tilbage til Indhold

Sommeren 1919

I Juni Md. havde vi hele Huset lejet ud til en Direktør Jessen (Forsikringsselskabet "National") med Kone, to Piger og en Chauffør, for 500 Kr. – Imens var vi selv i Silkeborg, boede samme sted som sidst. Vi havde en pige, Gaardmansdatter fra Kolding, Martha Pedersen, der havde været paa Ryslinge Højskole sammen med Mors Pige, Marie.

Endvidere havde vi en ung Fisker Kjølhede fra Skive i Marts, April, Maj og Juni. De to unge blev forlovede mens de var hos os, hvilket skaffede mig en Del Bryderi da Marthas Forældre satte sig derimod. Det holder da heldigvis endnu! Martha var kommet til Nov. 1918 og gjorde mig den Sorg at rejse allerede til August 1919, da hendes Mor ikke kunde undvære hende længere. Jeg fik da en ung Pige fra Omø; Elev paa Fiskerihøjskolen Johanne Nielsen, der siden da har været mig en rar og trofast Hjælper, sød og forstaaende mod Børnene. – Lejemaalet med Jessens forløb over al Maade heldigt; vi kunde ikke have haft nogen bedre Lejere. Da vi kom tilbage til det velordnede og vedligeholdte Hus fandt vi paa Vibs Skrivebord en Stabel Bøger, Opfyldelsen af en Ønskeseddel som Vib tilfældig havde skrevet og ladet ligge mellem nogle Papirer. Det var en Gave fra dem.

Tilbage til Indhold

I Havrehuset

Havrehuset paa Havregaardsvej ved Smidstrup Strand

I Oktoberferien var Vib og jeg et Par Dage oppe paa det lille Familiegods "Havrehuset" ved Smidstrup Strand, som Mor, Minna og Karl Vilhelm har købt i Forening til Sommeropholdssted. Vib skulde derop som Anlægsgartner, Minna og jeg som Have-karle. Det var en dejlig forfriskende Tur. Julen 1919 tilbragte vi som sædvanligt hos Mor sammen med de øvrige Søskende. Johanne tog til sit Hjem, hvor hun frøs inde, saa hun først kom tilbage længe efter Bestemmelsen. Det var streng Vinter omkring Jul. Vores Hjemkomst var ikke nem; der laa Masser af Sne, saa at de smaa kortbenede Unger slet ikke kunde klare sig. Heldigvis traf vi Lundquist med en lille Slæde, som vi blev læsset paa; men det var en kold Tur.

Tilbage til Indhold

Rejse i Jylland 1920

C.V.s bror, Christian Otterstrøm, hans Kone Ebba og deres Datter Grete

I Slutningen af Februar 1920 gjorde Vib og jeg en lille Rejse sammen til Jylland, begyndte sammen i Varde, hvor jeg blev en Ugestid hos Karl Vilhelm og Gerda, der har deres Hjem i en Del af en yndig gammel Gaard, Gjellerupsholm lidt uden for Varde. – K.V. var meget paa Farten med Automobil for at tilse Anleæg af Ledningsnet, Transformatorstationer o.a. Men vi fik dog Tid til gode Ture i Omegnen, saaledes ud til Blaavandshug. –

CV. var kun bleven der en Dag og var saa taget op til Holstedt-avkanten o.a. Steder for at se paa nogle Vandløb. Han naaede bl.a. baade til Christians i Aalborg og Ahrents i Kolding før han c. en halv Snes Dage senere stødte sammen med mig i Ribe, hvor vi besøgte Helge og Lisa. Helge er lærer paa Statsseminariet for Kvinder der og er tilsyneladende meget skattet. Han og Lisa er straks kommet i Lag med en Mængde Mennesker, særlig Musikmennesker. Lisa har en Mængde Elever i Klaverspil. Hun er meget foretagsom og er i Stand til at faa Helge piaket… op til at tage Del i mangt og meget som man skulde synes ellers laa ham fjærnt. Mens vi var der stod Ribe paa den anden Ende over en lille nydelig Opera, der blev opført af Diletanter. "Svinedrengen" hed den og skyldtes et Samarbejde mellem Helge (Tekst) og en anden lærer, Oluf Ring der havde komponeret den. Helge havde en stiv gammel Hofmarchals Rolle; Lisa spillede Klaver i Orkesteret.

Forøvrigt havde vi megen Glede af Besøget. Vib og jeg var nede ved Vester Vedsted, Grænsestationen. Endnu maatte vi holde os paa den ene Side; desværre kom vi ikke til Ribe til Genforeningen, hvad først havde været vor Plan. Vi var ogsaa ude paa Diget hvorfra Vejen gaar ud i Vandet over til Manø. Man ser blot en lang bugtet Række Grene der rager op ad Vandet for at angive hvor Vandet er lavt nok til Hest og Vogn. Det er ofte en blandet Fornøjelse at tage derover. En af Helges gode Venner den kvindelige Læge i Ribe, Dr. Bolvig, var Læge for Folkene derovre og fortalte om mange drøje Ture dertil. Bl.a. om en hvor Kusken der skulde køre hende gennem Vandet derover havde sovet og kørte lidt forkert, hvorpaa Vognen straks sank i og hun hurtigt maatte hoppe ud og vade tilbage i det kolde Vand henimod 1/2 Mil.

Mens vi var borte passede Johanne Hus og Børn, bistaaet af Louise Nielsen, Mors Ungdomsveninde fra Lyngby. Hun er vores allesammens gode Ven og er trods sine 70 Aar lige saa ung som Børnene. Jeg kender ingen der som hun kan gaa op i en Leg med dem. Jeg kunde altsaa være borte med en god Samvittighed og glædede mig rigtig derover, indtil jeg en Dag mens jeg var i Ribe fik at vide at Asger havde faaet sin lille venstre Pegefingers yderste Led ind i Cyklekæden og havde faaet den brækket. Det var jo en slem en baade for Drengen, os, men dog mest for Louise, der følte sig som den Skyldige. Hun havde faaet den behandlet paa Sygehuset i Lyngby saa godt som vel muligt, saa der var ikke noget særligt for mig at gøre før en Ugestid efter, naar Forbindingen skulde tages af. Vi blev derfor borte et Par Dage endnu efter Louises udtrykkelige Erklæring om at vi kunde verken gøre fra eller til. – Det gik jo da ogsaa helt godt da vi kom hjem, jeg forbandt den selv og der stødte ikke noget til. Men køn er den jo ikke bleven og nærmest stiv i Leddet er den da ogsaa. Louise tog sig det meget nær og var helt forgræmmet, da vi kom hjem. -

Tilbage til Indhold

Frode kommer til Verden

Julie med Frode, 3 Uger gammel

Rejsen hjem gik da godt; jeg var ellers lidt ængstelig for den megen tumlen omkring. Resten af Sommeren gik roligt og stille med Forberedelser til den store Begivenhed der kom til rette Tid og paa Gud være lovet rette Vis. – d. 17 August Kl. 9 Morgen blev vores lille 3dje Dreng født; sund og velskabt, 8 pund. Jeg selv var vidunderlig rask baade før, under og efter Fødselen; det er nok Grunden til, at vi har haft og har mer Glæde af ham end af de to andre i tilsvarende Alder. Skønt – rask har jeg jo for Resten ogsaa været de andre Gange men lidt mer nervøs. Denne Gang forekom det hele mig saa bekendt og saa let!

Min Fødselsdag d. 19de var særlig festlig; Alle Vegne fra blev vi to Fødselsdagsbørn fejret. – Selve d. 17de fik jeg Besøg af Minna der kom intetanende med 30 Skolebørn, der var paa Skovtur. Det var en gammel Aftale, at de skulde kommer herop i Haven for saa senere at faa en Sejltur i den store Baad. For ikke at alarmere Mor og Minna, vilde jeg ikke sende Afbud til dem; saa lod vi dem komme. Børnene mærkede jeg ikke noget til og Minna var det jo kun yndigt at faa herud lige med det samme. Dagen efter kom saa Mor og Louise Nielsen. Jeg havde desværre ikke kunnet faa vores gamle Sygeplejerske Fru Bang fra Lyngby, da hun havde været alvorlig syg; men havde en anden rigtig rar, ældre Kvinde, Frk. Petersen, som Else har haft 3 Gange.

Den 13 Dag var jeg oppe og saa er for Resten alt siden gaaet over al Forventning godt. Drengen har taget vældig paa og har været eksemplarisk rolig. d. 19 Sept. blev han døbt i Lyngby Kirke af Provst Hjortkær ligesom de to Andre. Han kom til at hedde Frode Haar Otterstrøm. Mor vilde gærne have ham kaldt Hans Henrik (Familienavn hos Haar'erne), men Vib har selv altid været ked af sit Dobbeltnavn og holdt derfor paa at det var Synd for Drengen. – Mig faldt det svært at gøre Mor ked af det; jeg havde ikke noget imod "Hans Henrik", men er dog gladere ved det korte, bløde Frode. Hans Faddere er: Christian Otterstrøm, Marie Rasmussen, f. Otterstrøm, min Svoger Folke og Svigerinde Gerda Haar f. Traustedt. – Af disse var kun Folke og Marie med. Desuden var en Del Familie, desværre ikke Mor, der laa i Sengen med en slem Hoste.-

Frode Haar Otterstrøms Daab, 19. september 1920

I Oktoberferien var vi atter i Havrehuset sammen med Minna. Denne Gang maatte vi have Frode med. Det var lidt vovet, men gik udmærket. Vi havde megen Fornøjelse af Turen, "Godsel" Gavn. -

I løbet af Efteraaret og Vinteren har jeg adskillige Gange været i København medbringende Drengen. Vi tager saa for det meste om ad Bagsværd, da jeg der kan faa Vognen med Drengen i og mig selv ind i en Godsvogn. Det er saa bekvemt. Mor har været halvsløj hele Tiden; den Forkølelse hun fik i September vil slet ikke gaa væk. Den ene Gang efter den Anden maa hun krybe til Køjs. Derfor var vi noget betænkelige nu til Jul, om det nu kunde gaa, at vi atter "stimede" hos hende. Men naturligvis endte det med at vi "kom rejsende to og to, H….". K.V.og Gerda fra Varde, Helge og Lisa med den lille Pige – de to sidste rejste dog videre til Fakse -, fra Ribe og vi 5 – fem – herfra Frederiksdal. Vib og Vagn boede dog i Gymnastikhuset, hvor der for Resten ogsaa var temmelig fuldt, nemlig af Christian, Ebba og Grete fra Aalborg. – Jorden set udefra maa ved Jule- og andre Tider se ud som en Myretue hvor Beboerne tilsyneladende formaalsløst farer frem og tilbage!

Vi havde det som sædvanlig dejligt og nød den ene Gang efter den anden at være sammen, Mor og vi fem Børn.

21 November 1921
Jeg vil kun antyde hvad der er sket i det forløbne Aar og derpaa prøve at fortælle lidt om vore tre raske Drenge.

Tilbage til Indhold

Sommer i Agger

Flade Sø – her er det fladt

Juli og Halvdelen i August tilbragte vi i Aar i Agger. Vib undersøgte Flade-Ørum Søerne. – Det var jo en Kende afsides og et goldt og koldt Sted at ligge paa Landet i Sammenligning med vores yndige Frederiksdal, men vi havde dog Hvile og Friskhed deraf og i et hvert Fald havde vi det derud af at vi skønnet end mer paa vores eget Hjem. Rejsen til og fra gik over Aalborg (med Damper). Ophold hos Christian og Ebba i deres rare Hjem i Hasseris. Møde med Læge Lausgaard's, Lektor Bernhard Hage og Henrik Bang, der netop i de Dage fik sin Udnævnelse til Rektor ved Latinskolen. – Vor rare Johanne – der nu er gift paa Omø – var med, saa det var en hel Flok, 6 Mand høj. I Agger glædede jeg mig næsten mest over mange rare umiddelbare Menneskersom jeg i løbet af den korte Tid jeg var der lærte at kende og holde af, meget mer end Folk her i Frederiksdal som jeg dog nu har kendt i 7 Aar. –

Selve Naturen drog os ikke rigtig til sig; vi er absolut for blødagtig vant herovre fra. Idelig Blæst og ingen Varme, skønt Folk ellers overalt netop i Aar næsten smeltede. Vi hørte stadig med Misundelse hvordan forskellige Udenlandsfarere – Helge og Lisa var i Italien og Sydtyskland, Minna var i Østrig m.m., led af Varme. Vi maatte nærmest ty til Vintertøj, hvor vi var. Aalborgenserne boede 10 Dage paa Hotellet der oppe, saa vi havde megen Fornøjelse af Samlivet den Sommer; Grete, deres lille Pige der trods sine 6 Aar ikke kan tale endnu, legede helt godt med vore Drenge, men trist er det at se Forskellen.

Vi oplevede noget helt spænnende og ret sjældent i Retning af Befordring, idet vi laante en Dressine af Vandbygningsvæsenet, og med den drevet af Sejl, pilede en Mils Vej ned ad den lange, øde Aggertange og tilbage igjen.

Vaart Hus herovre havde i Mellemtiden været lejet ud til en Pastor Kryger's fra Mathæuskirken i Kbhvn. – Pranges Venner. Det gik tilfredsstillende: 400 Kr. for 1½ Md; de to sidste Aar havde vi faaet 500 Kr. for 1 Md. Der er nu ikke mer saa mange Penge mellem Folk som i nogle af Krigsaarene. -

Hvor var det dejligt at komme hjem igjen – ogsaa at træffe sammen med hele Familien der i Aar var ualmindelig splittet. Det er sandt jeg har helt glemt at nævne at vi fra Febr. 1921 til Juli havde en lille Wienerpige paa kun 7½ Aar i Pleje. Liselotte Seibere, Datter af en Ingeniør. Sød og nem og ret sart. Begyndte straks med Bronchitis, men blev efterhaanden helt kraftig og godt i Stand. Mor tog hende den sidste Maaned indtil hun d. 4 Aug. drog hjem igjen forhaabentlig med et godt Fond af Kræfter. -

Kort efter Hjemkomsten drog Johanne af for at holde Bryllup; hun afløstes af en rar sønderjysk Pige Magdalene Petersen, som hygger sig godt, og som vi er meget glade ved. I Oktober har vi haft vor tidligere Fisker Kristensen, til Hjælp en halv Snes Dage. Han og Vib har fisket i væmmelig koldt og regnfuldt Vejr.

Tilbage til Indhold

Julie i Sønderjylland

Rønshoved Børnehjem

I September var jeg en lille Tur ude at lufte Vingerne. Hentede Mor i Ribe og drog sammen med hende ned igennem Sønderjylland over Tønder til Rinkenæs hvorfra vi gik den mest vidunderlige Tur ned til et lille Børnehjem ved Rønshoved, oprettet af Mors Ungdomsveninde, Charlotte Rosendahl, født Plum. Jeg var et Øjeblik inde paa den nyoprettede Højskole, hvis Forstanders Kone Julia la Cour Møller, jeg har kendt fra Privatlærerindekursus. – Derfra med Damper til Graasten, hvor vi vandrede rundt om Slottet i øsende Regn.

. Flensborg Fjord er en Perle af Skønhed, hvor er det godt, at dog noget af den er dansk. - 

Til Sønderborg med Toget; næste Morgen ud til Dybbøl, som man nu betræder uden den Bitterhed som før. Vi savnede meget en kyndig Fører for Eks. Helge, ingen af os kunde rigtig finde ud af hvor de afgørende Kampe og Angreb havde været. –

Sejlede fra Sønderborg til Faaborg og kom om Aftenen til Skovlyst hvor vore gamle Venner Mørk-Hansens ventede os. Havde her 4 rare Dage med mange Besøg i Søllinge, hvor jeg rigtig fik mig orienteret igjen baade m.H t. Steder og Mennesker. Jeg trængte til at komme der med en Vejleder og ingen kunde i saa Henseende være bedre end Mor. Efter dette Besøg længes jeg efter at komme der med mine Drenge, men inden der er gaaet for lang Tid. Mor og jeg var meget glade ved at følges ad; det er ogsaa længe siden. – Herhjemme var alt gaat godt; Frode havde været anbragt i Kbhvn. hos Minna og Frida Busk, der er vant til at passe Børn.

Tilbage til Indhold

Lidt om Vagn, Asger og Frode

Asger, Julie, Vagn og Frode foran Furehus

Naa nu til Børnene. I Tidens Løb har jeg engang imellem skrevet Smaatterier op om Børnene dem maa jeg jo hellere faa med her for at de ikke skal forsvinde mellem saa meget andet.

Da Vagn var c. 2 Aar saa han en Dag en Vogn hvor Hesten var spændt fra og sagde: "Mor, Pru-hest i dykker".

Børns optagethed af ordet "død" er for det meste meget stor. Vagn spurgte da han var 3 1/2 Aar gammel en Aften efter Aftenbønnen, om han skulde dø engang og komme i Himlen, og om Mor ogsaa skulde dø. Da jeg bekræftede det, blev han meget bedrøvet og begyndte at græde. Men et Øjeblik efter klarede hans Ansigt op, og han spurgte ivrigt: " Kravler Du derop?". -

Vorherre blev jævnlig en af Skikkelserne i hans Lege eller Enetaler. En Dag da han gik ude i Haven, mens Far gravede, fandt han en Gren der lignede en Haand med Fingre og raabte idet han strakte den op mod Himmelen: "Vorherre, Vorherre, se en Fingerhaand." -

Vinteren 1918-19 gik han med nogle storartede smaa Træskostøvler. Kun i Tøsne var de ikke saa gode idet han stadig fik høje Klamper under Fødderne. Han klagede sig og sagde: "Mine Ben er ligesom Gyngeheste". Og det Udtryk bruges endnu 1921 ganske naturligt: " Jeg har Gyngeheste under Benene".

En Dag kort efter Jul, da Asger sad paa Potten ude i Køkkenet gik Vagn rundt om ham ivrigt syngende "Glade Jul". Asger var Juletræet; det skulde pyntes. Da han kom med Pynten blev han meget fornærmet over at "Juletræet" havde fjærnet sig.-

Som 3 1/2 Aar kan Vagn hele "Fadervor" og beder det gærne med ved Morgensang.

Han spurgte en Dag da vi talte om Beboerne af Slottet: "Hvad er en Greve?" og da jeg ikke svarede ordentlig: "Er det en der laver Greben i Stand?"

Han er meget bange for Russerne, holder heller ikke af Tyskerne, takket være forskellige linjer i "Den gang jeg drog afsted". Da jeg en Dag pegede over Furesø og spurgte hvad Husene paa den anden Side hed foreslog han lidt ængstelig om det ikke var Russland.-

Til sin Aftenbøn føjer han af sig selv: Hjælp at Asger ikke tager Vagns Klodser og Legetøj og smider det paa Gulvet.

Asger (to Aar) siger forarget da Vagns lille Køretøj staar ham i Vejen: "Flyt dig, Vagns Vogn". Han sidder paa en Stol og rider Ranke med sin Bamse og siger: "Rije, Rije, Ranke; Hessi hej' Abagraa – Basim rije paa", og smider den saa ned paa Gulvet.

Asger 4 Måneder, 1917

Hans bedste Leg er: "Ninge, dater, bom, bom, bom" som bestaar i meget taktfast at gaa rundt om Bordet med Flag eller en nok saa lille Pind i Haanden.

Vagn taler lidt om "naar jeg nu bliver Far, og Asger bliver Mor".

Asger synger ikke saa godt med sine to Aar.

"Kukkermand Træet sad, Regnen falde Buks og Blad,"og "Glade Jul" er hans Bravournumre.

Februar 1919 begynder Vagn først at lage enkelte Toner rigtigt, naar jeg først synger dem langsomt og gentagne Gange for han.

Vagn spurgte efter Aftensangen: "Hvad er Smil om Maanen?" Da jeg forklarede at det var om Munden og viste ham et Smil spurgte han glad forstaaende: "Naa-h – er det Vaselin?" Han var fornyligt bleven smurt dermed.

Vi ber i Aftenbønnen for Hovedpersonerne i Børnenes Familie og beder saa for alle dem vi holder meget af. Endvidere specielt for dem der er syge. Disse sidste interesserer mest, saadan at Vagn med kendelig Tilfredshed konstaterer, at "nu er der tre, der er syge" og ivrigt spørger "hvordan bliver der nogle flere?"

Asgers Ordsammenstilling er for Øjeblikket – Marts-Apr. 1919 noget forstyrret: Asger sutte Bolser søde et."

Asger blev begejstret, da jeg midt paa Dagen skiftede hans Strømper: " Asger nye Ben!"

Marts 1920. "Asger fik en stor Tiøre og en Tiøre-unge" (en Femøre og en Enøre).-
Vagn 4 3/4 han beder ivrigt om "Grosserer Andersens Eventyr.

Asger kalder Pebermyntekager for "Nyttekager" eller " Neverbøttekager."

Asger og Vagn i Sneen, 1919

9. august 1920
Asger 3½ aar kalder en Myretue for en "Myre-Statue" og taler om at slaa Græs med en "Allè." Han er Sommeren 1920 inde i en snurrig Periode af sammenrodede Ord og Begreber; sød og sprudlende men ikke af de meget tænksomme eller begavede.
Asger: " En Dag var vi ved Viselo-Kilden (Louise).
Vagn: "Det var i Gaar."
Asger: " Nej, det var i Morgen."

Han kan ikke finde ud af Dagstiderne,men spørger etter hvert Maaltid: "Skal vi nu sove?" "Har vi faaet to Mad?" – Han ved at efter "to Mad" til Middag, kommer Middagssøvnen.

Hans største Lyst for Tiden er alt hvad der angaar Soldater; det leger han altid.

Vagn og Asger leger Soldater, 1921

Vagn, 5 Aar, er vældig opvakt, husker alt og spørger om alt. Siger en Dag: "De Svampe der hedder "edulis" vokser, kun der er Mos, ikk?" Vi dyrker nemlig med Iver at samle de spiselige Svampe, saa han har hørt noget. Han ligner i Sind sin Far. Da han paa Vejen finder et Tændrør til en Motorcykle, er han klar over, at "det er noget at tage med hjem til Far."

Vagn spørger, hvem der bestemmer at Folk skal dø. Vi svarer, at det gør Vorherre. Vagn: "Jamænd, nogen bliver da saa gamle at de dør af sig selv." Vib: "Nej, Vorherre bestemmer ogsaa det." Vagn (lang Spekulation): "Naa, saa siger Vorherre nok – aa-h Otterstrøms Drenge skal nu have Lov at blive store og voksne."

Asger spiser et stykke Æble, der ikke er hans, men som længe har fristet ham og siger: "Naar jeg nu har spist dette Æble, kan vi jo godt sige, at det er mit."Asger svarer paa Spørgsmaalet om hvad en Hunkat er: "Det er en Kat, der siger Vovvv."

Drengene vandrer taktfast af Sted efter hinanden syngende: "Den store Mester kommer – i Røg og Damp."

Asger taler stadig om "en Fodgardist"og forklarer det som en Gardist der har en løs Fod i Haanden.

Asger kommer farende om Hushjørnet og standser ved et lille Søm i Muren, drejer rundt paa det og siger: "Dingelingeling, er De hjemme? Vil De komme hen og slaa Vagn ihjel" – Cecilie, der tilfældigvis er nærværende spørger, hvad det dog er for noget at spørge om. Han forsvinder flov, men lidt efter er han der igjen med det samme frygtelige Spørgsmaal, blot denne Gang hviskende. -

Asger foreslaar, at en Lærer er en, der laver Sandaler i Stand (af Læder).

Vagn spørger hvor den Mælk kommer fra som lille Frode faar at drikke: "Er det Komælk? Nej det er vist Hestemælk!" Jeg forklarer ham at noget af det jeg spiser bliver til Blod, noget til Mælk og han spørger: "Er det det, der gaar i den gale Hals der bliver til Melk?"

30. november 1920
Vi havde besøg af Maler og Billedhugger Niels Skovgaard og Kone og Provst Hjortkær og Kone. Vagn var meget intersseret og modtog Skovgaard med: "Er det morsommere at være Billedhugger end Mejerist?" Hidtil havde han tænkt sig at blive Mejerist, da en Bror til vores Johanne Nielsen (Omø) var det. Asger derimod vil være Ridder: "Saa kan Mejeristen give mig Ost og saa skal Ridderen give ham Brød", foreslaar Ridderen. Til Provst Hjortkær sagde Vagn: "Det var dig der døbte mig; det var i varmt Vand." Ekkoet (Asger) faldt i med: "Ja, Du dyppede os i Dyppefonten."

Vagn (5 3/4) og Asger (4) ser sammen i en Bog om den danske Stat. De finder forsk. Billeder af Mænd med Parykker og andet gammeldags Udstyr og spørger: "Er det Huitfeldt, eller er det Tordenskjold?" Da desværre ikke er nogen af Delene spørger Vagn skuffet: "Men er der da slet ingen af vores Bekendte?"

Asger siger en Dag om Frode (4 Mdr.): "Han er en lille tapper Dreng! – Det var Tordenskjold ogsaa."

Det er Vagns Ærgerrighed at komme med til en Begravelse. Jeg invender, at han er for lille: "Jamen, maa Børn ikke nok komme med til deres Fars og Mors Begravelse?" det forekommer ham imidlertid saa langt ud i Fremtiden, at han foreslaar: "Farmor, hun er da gammel."

Jeg taler en Dag med Vib, om vi har vundet i Fremtidens Lotteri. Vagn spørger hvad det er; men min Forklaring maa have været mindre heldig, for han spørger højst forfærdet: "Mor skal Du have Dig en ny Mand?"

Asger: "Naar jeg bliver stor, vil jeg være en der kører med Karussel:" – Vagn: "Nej, jeg vil være noget mer fornuftigt; jeg vil maaske være Præst, saa kan jeg komme og hente Dig i Kirke – Mor – med en lille Vogn". Asger: "Ja, jeg vil ogsaa være Præst, i København, saa skal jeg hente Dig i Kirke hos mig." Jeg foreslaar, at det jo kunne være i Søllinge. "Nej, saa vil Vagn hellere være i Lyngby for saa er han nærmere ved os herude i Frederiksdal og kan køre os Ture, for saa er vi jo gamle."

Frode (1 3/4 Aar) giver en et lille Dask i Hovedet og siger "Hul"; – uvist af hvilken grund. – Han synger fra han er 1 1/2 Aar tydeligt Melodien til Tingelingelater, ganske rent. Som godt to-aarig faar han engang i Løpet af Natten en lille tør hjemmebagt Kringle der ikke er videre yndig. Jeg hører ham ovre i Sengen sige langsomt og med Eftertryk: "Nej – tak – ikke!" og saa et Bums paa Gulvet fra Kringlen.

Vagn og Julie bader, 1917

Han er en udpræget Dreng uforknyt og foretagsom. Man maa have 10 sanser, for at passe paa ham at han ikke gør Ulykker. Han græder sjældent naar han falder men ler ad det. Han elsker smaa Sange, særligt sunget af Mor. Synger nu selv Melodier til "Herlig en Sommernat", "Vil Du, vil Du", prøver paa "Stork Stork Langeben" med Ord. – Han er meget glad ved "Par" som han kalder Vib. Naar vi vil lære ham det rigtigt siger han "F – Par". P'et kan han ikke slippe. Fisk kalder han "Dik"; Minna nedder Ninna, Mamma hedder MaMaa; Komme – pomme; væk – bæk.-

Nej er det mest brugte ord nu. (Efteraar 1922). Vib prøver at indøve "ja" paa passende steder men det lykkes kun daarligt. Hans Navne til de andre Drenge er "Ngang" (Vagn) og "Agi" (Asger), han selv hedder "Huve.  – Missen hedder "Ang".

Naar han ved Middagsbordet sidder mellem Vib og Mig er det hans Yndlingsnummer at tage først Mor om Halsen og saa samtidig faa fat i Fars Hovede, hvorpaa han holder os trykket tæt op ad sit eget lille bløde runde Ansigt med et saligt Udtryk. I det hele taget er han meget kærlig; kommer emd sin lille Mund og siger "tysse" (kysse); kysser man ham saa paa Panden bliver han meget fornærmet og siger "Nej – Munden". Nu efter Nytaar 1923, begynder han rigtig at snakke og gør daglig store Fremskridt.

Tilbage til Indhold

Sommer 1922

Havrehuset

Saa tilbage til Familien in pleno igjen. – Sommeren 1922 tilbragtes noget splittet; idet Vib rejste rundt i Jylland i 1½ Maaned. Vi lejede som sædvanlig Huset her ud til en Kaptajn Paulli (*for 400 Kr.); en yderst flink Familie, der rygtede alt vel, mens vi var borte; blant andet syltede Familien for mig. – Det var i Juli og Halvdelen af Aug. Imens var vi først 14 Dage i Kbhvn., dels i Mors dels i Folkes Lejlighed. Vi vilde se os rigtigt om, gaa paa Museer og andet godt. Det var en rigtig yndig Tid særlig mens vi var i den hyggelige idylliske Villa paa Monradsvej 15, som Folke ejer.

Noget ind i Maaneden kom Helge og Lisa med deres to smaa søde Piger Marie Sofie (c. 2 1/4 Aar) og Minna (4 Mdr.) paa gennemrejse nogle Dage. De boede saa i Mors tomme Lejlighed. Mor var selv i Havrehuset, Minna paa Gymnast-tur til Finland. – Vi levede for engangs Skyld lidt sammen med Familien fra Ribe og vore Børn lærte hinanden at kende. Frode og Marie Sofie var i høj grad Kontraster. Han væver, sprælsk og villende alt muligt, hun rolig baade i Sind og Skind, takket være sit dejlige tykke Korpus; mild og god. – - En gammeldags Regensianer-aften fik vi stillet paa Benene, om end nogle af Flokken manglede. Men Læge Joh. Fog og Kone (f. Munkebo), Pastor Axel Rosendal, Vib og Helge fandt dog let den gamle Regenstone over en bugnende Skaal Jordbær og et Glas Vin. -

Planen om en mindre Jordomsejling (om de sydfynske Øer) til næste Sommer lagdes; nu skal vi se om det bliver til noget. Ogsaa med Andreas og Chr. Otterstrøm, havde vi nogle rare Sammenkomster, baade hos os i den hyggelige Have og hos Farmor, der blev noget længere i Kbhvn. end Meningen var for at nyde sine tre Sønner.

Andreas tog en Eftermiddag i Tivoli med Farmor, Vagn, Asger og Ane Østergaard. Det var rigtignok en Begivenhed for baade den ældste og den yngste.

Midt i Juli brød vi saa op; Vib for at drage til Jylland med Søundersøgelser for Øje; jeg med de tre Drenge og vores sønderjydske Magdalena Petersen (fra Ørsted) ud til Mor i Havrehuset. Minna var som sagt i Finland hele Juli Maaned; saa det var Meningen at vi ikke skulde være bleven længere end til Aug; men, hvem der blev, det var os! – Trods baade Helges Ankomst, sidst i Juli, og Minnas Hjemkomst d. 1ste Aug., lykkedes det os at blive anbragt, dels i selve Havrehuset, der med sin Lidenhed og al sin Gæstfrihed rummer en forbavsende Masse, og dels i et Værelse i Nabogaarden hos Carl Rasmussens. – Det gik udmærket og var en herlig Tid, fuld af Hygge og Fornøjelighed. Efter en Uges Forløb rejste Magdalena til sit Hjem i Sønderjylland efter at have været hos os et Aar til gensidig Tilfredshed.

Mors søde lille Frida Busk, et Barnebarn af Gunni Busk, var en sød og opofrende Hjælper baade med Børnene og Huslighed. – 15 Aug. vendte vi her tilbage og fandt alt i skønneste Orden. – Fra Snoghøj havde jeg atter dennegang faaet en god og flink Pige, Anna Larsen fra Middelfart, som hele Tiden har været en utrolig ihærdig og paalidelig Hjælp. Vi har aldrig haft nogen der var saa flittig.

I Efteraarsferien var vi vor traditionelle lille Trip til "Havrehuset", Minna, Vib og jeg, for at gøre Gavn. Til November fik vi Gudrun Otterstrøm fra Snoghøj i Huset som betalende "Husholdningselev". Familien O. havde sammensvoret sig om at det skulde saadan være og vi lod os besnakke. Har for Resten ikke fortrudt det, er tværtimod bleven gladere efterhaanden som Tiden er gaaet. Hun hygger sig rigtig og har tydeligt nok godt af at være i et virkeligt Hjem og dele dets Glæder og Ansvar. En Masse godt Humør og Kvidder bringer det ind i det daglige Liv og det er en Glæde at se de gode Sider træde tydeligere og tydeligere frem. Jeg læser Engelsk med hende et Par Gange om Ugen og hun tager Timer i Spil i Lyngby og øver sig 1 Time hver Dag. -

Den dejlige Jul fejrede vi atter i Aar hos Mor. Helge og Marie Sofie var der ogsaa; saa det bliver efterhaanden for rigeligt. Men vi vil saa nødigt opgive det før det er nødvendigt. Den Tid kommer kun alt for snart.

Tilbage til Indhold

Nye venner

Kunstneren Niels Skovgaards relief "Aage og Else, siddende på en bænk"

I de sidste par Aar har vi faaet en Del gode Bekendte herude paa Egnen, hvad der bringer endnu mer Hjemlighedsfølelse og Kærlighed til Stedet med sig. Det er særlig Familien Niels Skovgaard, der bor mellem Lyngby og os i Villa Bakkebo. Vi har først truffet dem ovre paa Grundtvigs Højskole hvor vi er kommet en Del til "Kirkeligt Samfunds" Møder. Vi havde dannet en lille Lyngby-Afdeling af "K.S.", men den fører en lidt stille Tilværelse, da Formanden, Forstander Rosendal, har alt for mange andre Jærn i Ilden og da der mangler den fornødne Energi hos os andre. Men vi har dog haft adskillige rare Møder mest paa Højskolen, men ogsaa i Hjemmene. Paa denne Maade kom vi første Gang i det dejlige Skovgaard'ske Hjem. – Hvor er det tiltalende Mennesker, ærlig de ældre. Hun, født Luplaci Møller er meget musikalsk; kærlig og deltagende. Han har det herligste Ansigt man kan tænke sig, et rigtig Apostelansigt, med dybtliggende Øjne og skarpe, ædle Træk. De 6 Børn rare, adskillige meget ejendommelige. De tre udprægede Kunstnere; Arkitekt, Billedskærer og Maler – denne sidste er svag og maa af den Grund lade sine kunstneriske Evner hvile i Perioder.

Ogsaa hos Rosendals paa Grundvigs Højskole er vi kommet en Del og har altid haft det hyggeligt. – I Vinteren (1922-23) er vi ogsaa kommet lidt i Forbindelse med en en fornøjelig og interessant Architekt Schmidt (virker ved Nationalmussets Udgravninger) og Familie, samt med Ing. Vilh. Marstrand og Kone (Tandlægen) som vi for Resten har kendt før. – Det er ikke fordi vi kommer meget ud, at jeg omtaler dette; det kunde vi slet ikke herude fra det fjærne og bryder os heller ikke om, men det er alligevel hyggeligt at kende nogen af Stedets Folk. –

Grundvigs Højskole i Lyngby

Den nye Præst, Pastor Krohn fra Viborg, har vi hilst paa ved Kirken og forsk. Lejligheder, men ikke mer, derimod træffer vi sammen med en ung Pastor Juell Sørensen, Kordegn og Medhjælper ved Lyngby Kirke, ved nogle Sangaftener som jeg er kommet med til i Vinter. En Datter af Jens Nørregaard, Testrup, Fru Voght er nemlig kommen til Byen og har sat Fart i adskilligt, deriblandt en Slags Musikforening. Fru Skovgaard og Frk. Bo er altsaa Organist, Kai Rosendal Tenor og delvis Leder, Jurist Sørensen og Adjunkt Thyssen Bass og en Frk. Jørgensen og jeg Sopraner. Fru Voght akkompagnerer og udfylder Huller, naar der mangler en Stemme. Det er meget morsomt, og vi binder straks an med store Opgaver: Gades "Elverskud", Heises "….." m.m. – Vi skiftes til at komme i de forskellige Hjem og Traktementet skal være saa tarveligt, at vi kan være bekendt at medbringe Ægtefæller og eventuelle Gæster.

Endvidere er vi ogsaa denne Vinter paa anden Vis kommet ind i forskellige Hjem, der ellers var os fremmede, idet vi CV. og jeg har paataget os at undervise en Del Unge, Børn af K.S.'s Medlemmer, i de gamle Folkedanse. Dette gaar ogsaa paa Omgang i de Hjem der har Plads dertil. Det har været meget fornøjeligt ogsaa for os og de unge er ivrige og begejstrede. Der er for Eks. 4 Børn af afd. Jørgen la Cour, nogle af Thyssens, Skovgaards, Fru Voghts m.fl. alle vistnok under 20 Aar; saa der er Liv i Kludene.

Alt dette har nu tydet paa idel Herlighed og Glæde; nu kommer imidlertid Beretningen om mindre frydefulde Begivenheder.

Tilbage til Indhold

Syge Børn

Frode er ved at komme sig efter Mæslinger, Kighoste og Bronchitis, 1923

26 Febr. havde vi et lille Selskab her, hvilket gaar yders sjældent paa. Gæster har vi nok af men heldigvis ikke under selskabelige Former. – Naa, vi ventede Gæsterne og havde travlt Dagen igennem. Vagn var noget forkølet og laa i Sengen. Asger for Resten ogsaa. Vagn blev daarligere i Løbet af Dagen og fik en underlig Hoste med Andenød, saa at jeg ringede til Lægen, der straks vilde herud. Det var netop som de første Gæster ankom. Hvor var det drøjt have det samtidig. Det viste sig at være noget Strubehoste, forhaabentlig kun den falske; men Doktoren var meget betænkelig, forordnede Indaanding af Dampe. Naa Aftenen gik da nogenlunde, om end under Tryk; Minna blev om Natten og det meste af næste Dag og hjælp startede med med at stille an til Dampningen. Et Lagen over Sengens Hovedgærde; Primus med en kogende Kedel og Gummislange hen, under Lagenet, hvor Vagn laa mat og ulykkelig og blev nærmest kogt.

I de kommende Dage tog dog den pibende Vejrtrækning af og efter en Uges Forløb troede vi Vagn over det. Asger laa stadig. 6 Marts, da Asger havde ligget i 12 Dage fik han Mæslinger og Bronchitis. Vagn var netop kommet op lidt den Dag, men da Lægen kom og hørte paa Lungerne, viste det sig at han ogsaa havde Bronchitis. Vi fik de to anbragt i Gæsteværelset ved Siden af Dagligstuen, Asger bag Skærmbrædt og Tæpper.

Frode var da stærkt forkølet men fik lov at blive oppe endnu. Vi holder dog ogsaa ham hernede i Varmen – i Spisestuen hvor Gutte laa med ham 4 Nætter i Træk. Jeg laa med de to andre. Frode var oppe lidt af Dagen. 14 Marts var Asgers Mæslinger forbi, kun lidt Bronchitis tilbage. Vagns Mæslinger bryder nu frem og han kommer bag Skærmbrædtet. Han er meget daarlig over 40°, og det har han i over en Uge. – Frode viste sig pludselig at have 40°, Minna kom herud og havde ham om Natten; jeg de to andre. Ingen sov. 15 Marts begyndte vi at inddele Natten i Vagter. Vib og Gutte sammen til Kl. 2; dernæst Anna og jeg – hvor dog Anna sov nogelunde inde i Spisestuen. Asger hostede vældigt. Vi anede Kighoste. Frode faar dernæst Mæslinger. Vi har ham i Dagligstuen bag Skærmbrædt og Tæpper; foretrækker at have ham der da han stadig skal tilses og hjælpes. Efter nogen Tids Forløb foretrak vi kun at sidde een ad Gangen; da havde vi det for det meste saadan: Vib til 12 el. 1; jeg til 3 el. 4; Gutte til 6, derefter Anna. De der vaagede først gik saa i Seng Kl. 8 senest 9. Og om Morgenen kom vi drattende ned paa alle mulige sene Tidspunkter.

18/3 kom Leif og tog en Nats Vagt lige til Kl. 6. Vib var nemlig rejst til Silkeborg. Leif var vældig flink; klarede alt godt; for Eks. Asgers Opkastning i Sengen. Vagn der skulde paa V.C, Frodes idelige "ha Vand", "tsove"; – han havde for Vane at forlange Vand; "ikke mer Vand"; "tsove". Leif satte sig; i samme Øjeblik lyder det: "ha Vand", ikke ha Vand; tsove". Hvilket gentager sig i det uendelige. Og Opdragelsen maa man jo desværre sige Farvel til naar det gælder en febersyg og ynkelig lille Stakkel. Frodes Mæslinger bryder ud d. 21nde og gaar over i Kighoste og Bronchitis. Han har ikke saa høj en Temperatur som Vagn, men mattes jo alligevel efterhaanden af.

Lægen kommer her meget hyppigt i denne Tid, er ret betænkelig ved Vagn, der er haardt angriben og jo ikke har saa meget at staa imod med. Bronchitis'en gaar efterhaanden over i lidt spredt Lungebetændelse; saa det gælder jo om at være forsigtig. Han skal helst ligge ned, det kniber det svært med for ham, da han saa nemt faar sine Hosteanfald. Apetiten er Minimal; intet frister, kun lidt Appelsin og Saftogvand glider ned i en hel Uge. Saa begynder han lidt efter lidt at spise, men kaster alt op igjen, og det gør han endnu først i Maj; dog bliver han sulten straks efter. Noget beholder han vel i sig, men ikke noget til at sætte sul paa Kroppen. Hans Knogler er saa store og fremtrædende, særlig knæene; han ligner ganske Billeder af Børn fra det sultende Russland; og hans gang minder om Liselottes, da hun lige var kommet fra Wien hertil. I den første Uge af April begyndte han at komme lidt op; noget senere lidt ud i Solen, men alt meget smaat og yderst forsigtigt. Nu leger han meget ude, mest dog stillesiddende Lege, graver i Grus, snitter, roder lidt i sin Have o.s.v. Mens Asger tumler sig nede paa Vejen med Grete Lundquist, ivrigt optaget af en gammel Cykelfælge, der gaar som Tøndebaand. Han er en rigtig Gaa-paa Dreng, uforknyt og ligetil overfor alle. Livsmodet straaler ham ud af de blaa Øjne, de tykke røde Kinder og den tætte, kraftige Krop. Det er en hel Fryd at have ham at se paa ved siden af de to andre der er magre, trætte og med matte Øjne.

Frode sover en Aftenstund lidt uroligt og hans Far hører fra Stuen ved siden af hvordan han klager sig; Jeg sover skjævt; da Far tysser paa ham hører han atter Frodes ynkelige: Jeg sover skjævt" og maa ind og vende ham lige i Sengen. - En Nat hører vi ham i Søvne sige med taaget stemme: "Slapaatoski, Slapaatævski"; Eftervirkningen af Helles Besøg.

CVs Moder, Sophie Cathrine Otterstrøm, født 11. December 1838, dør 11. November 1923

Tilbage til Indhold

Børnehistorier

Indianere foran Furehus, Signe, Troels, Vagn, Frode, Asger

Skrevet Januar 1925
Børnene spiller historisk Firkort: Asger (8 Aar): "Maa jeg faa Kristian Mautsvits" og lidt senere "og maa jeg faa Ludvig Pister". – Frode: "saa har vi ikke flere Pistere". – Lidt efter raaber Asger henrykt: "Det er mig der har vindet." -

Frode 4 3/4 Aar siger: "Mor, Mor, lille Troels er ved at faa en Guldtand!"

Frode (om Troels): "Hvorfor smider Du Mel paa ham, Mor" (jeg pudrer hans Bagparti).

Frode: "Hvordan bider lille Troels Skallen af dig?" (han mener, naar Drengen drikker hos mig). Og videre: " Faar han ogsaa Kartofler?"

Frode spekulerer over Tilværelsen efter Døden som han ikke rigtig kan hitte ud af. "Lever vi oppe hos Vorherre? Hvordan faar han os derop? Jo, med en Stige, – eller et langt Tov, eller -- med en Fiskestang!"

Troels Daabsdag, 1924. "Faster Maries" Mand, Niels Hansen Rasmussen, er død kort tid forinden, så hun er i Sørgeklæder

Skrevet 8. december 1926
Troels er meget sen til at tale; i en Alder af c. 2 1/2 Aar siger han alle Ord efter, men danner ikke sammenhængende Sætninger. – Naar Middagsmaden kommer paa Bordet raaber han højt af Henrykkelse. En Dag vi fik Kødsuppe med Bolder løfter han sig fra Stolen for at se hvad der er i Terrinen og raaber begejstret: "Næ-æ, Vand i Pølse!"

Naar der skal vaskes op efter Middagen farer han ud i Køkkenet, river i Viskestykket og sier "tørre a'". – I det hele taget er han meget geskæftig og uhyre ordentlig anlagt. Da hans Far vilde gaa ned til Middag uden at skifte Frakke, trak Troels ham hen til den sædvanlige sorte Jaket (for Resten min Fars – H. Haars – gamle Diplomat).

Det er Troels' Rettighed at hente Far til Middag: "Far, pisse, Mamam" og saa gar det ned ad Trappen paa Fars Ryg, standsende ved forskellige Billeder: Mølle – Krage – Dikke, dik. Programmet er hver dag det samme og stadig spænnende.

Naar Vib lader sine Protokoller eller andet ligge paa et Sted hvor det ikke hører hjemme flytter han det øjeblikkelig paa Plads. Og da Minnas Arbejdstaske, der paa en Prik ligner min, en Dag var sporløst forsvundet, fandt vi den omsider paa Plads, hvor min hænger. – Han bruger sine Øjne forbløffende godt; ved præcis hvor Ting skal være. – Hver Morgen tøfler han ned til Signe, mens han for nedadgaaende siger: "Ned, Trappe, Signe, Potte, Mamam." – Siddende paa Potten gjorde han en Dag nogle sære smaa, skæve Spjæt med Benene og mens han blev ved sagde han "Darl-don" (hvilket hun udlagde som Charleston). Da han lidt efter sad rolig spurgte hun: Kan du danse Charleston hvorpaa han begyndte med de samme Spjæt. -

Troels kalder sig selv for "Doels"; Asger for "Abber"; Vagn – Vagne; Frode – Fone. – Han har megen Forkærlighed for Vendingen "Av -den" (av for den).

Han er meget hjælpsom; bærer om Morgenen Potter med diverse Indhold op ad Trappen for at slaa den ud.

Naar Signe gaar i Kælderen efter Kartofler giver han sig straks til at søge efter den dertil indrettede Gryde og rækker den op til hende; han joller af Sted med Sager til at dække Bord med, bærer Kaffekanden paa Plads m.m.

Prøve paa Troels' Sprog: (3 1/4 Aar) Lukke op Døren ikke Doels kan!

Hans Tallerken med Billede af Høns er meget elsket og han gør et farligt Spektakel naar han ikke faar den: " Ikke Doels Gog-Høns Larske" (Tallerken).

Hans sprog blomstrer takket være de store Brødres ikke altfor smukke Vendinger:
Da vi fik Gæster en Aften, hvor han var lagt i Seng og ikke kunne sove for Snakken hørte vi ham raabe højt deroppe fra: Hold'de Mund!
"Av-saa Søren" og "dumme Fin" (Svin) er ogsaa almindelige Vendinger.

I Signes Sommerferie havde hun ham med i Østerlindet i godt 3 Uger. Han blev meget elsket af store og smaa. En god Ven fik han i Pastor … der gav ham Nødder. Troels taler nu hvergang han faar en Nød om "Præsten Nødder".

Hos Signes Onkel … fik han Lov til at laane Hammer og Søm og fik Bænke og Bræddestumper spækket med Søm. Han elsker Værktøj og aflurer sin Far Brugen deraf. Ved hvor alting hænger og hvad det hedder

En af hans Sprogblomster: Mor, hadde Fodejetbaand (servietbaand)". Ligesaa: Buser ta ' as" (tages af). "har Melk Pudder brunt eet".

Troels 3 3/4 Aar.
Han skal med til København og vil have alt muligt Legetøj med. Men ikke alene de smaa Ting, ogsaa: "Min Seng med Køkkenhavn." – Det behøves ikke siger jeg! Han trøster sig med at "Mama køber en". -

Samme Dag, paa sin 4 Aars Fødslesdag, hvor Forberedelserne til Skt. Hans Aften er i fuld Gang. Om en Gren der skal med paa Baalet siger han begejstret: "Saa økser vi den af – vi saver den i hjel." – "Vi skal brænde Maal".

Han er slem til at pille ved et Saar i Næsen. "der er Sten derinde".

Vi har faaet en lille hvid Killing født til Verden her i Huset og har megen Glæde af "Pjevs" og dens Mor. Troels udtrykker med Sagkundskab: "Missemor har selv lavet Pjevs".

Han sidder og bøjer og strækker Benet: "Saadan gør Mors Symaskine".

5 Aar
Naar jeg bliver Mand vil jeg være Smed! eller Købmand. – Jeg vist aldrig saadan stor!

Da vi en Dag faar Medisterpølse hvisker han til mig ved Bordet – lidt usikkert: "Vokser der Pøser paa Træerne"?

Folkes Hus i Bølshavn, 1926

Skrevet August 1929
Det er Sommerferie , og vi holder den som for 3 Aar siden paa det vidunderlige Bornholm – i Bølshavn, hvor Folkes har et yndigt Hus. – Vi, Vib og jeg + vore 4 Drenge Vagn (14 Aar), Asger (12 Aar), Frode 8 og Troels 5 Aar; og endelig en sød Ungmø; Inga Hattensen fra Tønder. Har haft en storartet Tid, c. 3 Uger, med Cykleture, Troels og Frode paa Bagagebærer, Vandgang imellem Skærene, Langboldspil og Skjul om Aftenen. – Ejgil er eneste Repræsentant for Familien Folke, de Andre er i Skotland og England. – Minna og hendes lille Plejedatter, Dea, har været her først en lille Tid sammen med Folkes, saa sammen med os. Hun er stadig min bedste Kammerat og er elsket af store og smaa i vor Familie. -

Bølshavn. I Klipperne inden for Badestedet. Inge, Julie, Frk. Skov, Morten, Yrsa, Folke, Eigil, Troels, Frode, C.V, 1936

Tilbage til Indhold

Sofie Haar dør

Sofie Frederikke Krull (Carlsen) Haar, født 22. marts 1852, mellem sine fem børn. Fra venstre Minna, Else, Julie, Sofie, Karl Vilhelm og Helge. Det sjette, Helga, døde spæd.

Skrevet af Julie august 1929
Men nu til Sagen. Der er en bestemt Grund, hvorfor jeg atter har taget fat paa denne Dagbogen. – Der staar paa første Side: "Hovedbegivenheder" i vort Liv. Og nu er netop en Hovedbegivenhed sket, som det synes vi da alle, er en af de hidtil største og – vemodigste; – Sorg tør man jo ikke sige.

D. 29nde Juni døde vor lille elskede Mor og jeg vilde her prøve paa at fortælle lidt om den sidste Tid. Gid det ville lykkes mig at gøre det saa de, der engang læser dette vil fa det rette Indtryk af hvor yndig, hun har været, og hvor rig en Tid hun har beredt os selv ved sin Død. -

Sidste Sommer var Mor mens Minna og Dea var en Ugestid her paa Bornholm, hos os i Frederiksdal, og vi havde det saare godt sammen. Mor har altid glædet seg inderligt over vores raske Drengeflok og følt sig meget i Slægt med den, særlig vist med Vagn. -

Hun strøg Bekymringene af sig, hendes lidt trykkende Tanker blev vejret hen af de mange smaa søde Oplevelser med Børnene, og hun sov for det meste godt om Natten. Saadan ogsaa ved dette Besøg; saadan at ingen anede, at der var noget alvorligt paa Færde. Men da jeg fulgte Mor ind, blev hos hende om Natten og tog imod Minna, der kom fra Bornholm, kunde Minna straks se, at der maatte være sket et eller andet med Mor; hun havde en svag Skævhed ved Munden og følte sin højre Arm svagere, ligesom hun ogsaa efterhaanden kom til at trække en Del paa højre Fod. -
            I det kommende Efteraar var hun vist en Tid paa Skodsborg Sanatorium; hun havde det med at falde om en Gang imellem, hvilket naturligvis var vor stadige Skræk. Det var kun Kraftløshed, ikke Besvimelser, og hun tog det for det meste med godt Humør, hun har altid været stolt over, at hun kunde falde saa elegant. Vi talte lidt om at faa Sygeplejerske; fik det ogsaa en lille Tid, men først noget ind i Januar, da Mor atter var faldet og havde slaaet sig en Del, indvilligede Mor i at faa fat i Søster Clara (Sick), en rar Røde-Kors Sygeplejerske, der i mange Aar havde været hos Tante Julie (Aagaard), og som Mor kendte og holdt af fra den Tid. Det var en stor Beroligelse for os alle, særlig en Lettelse naturligvis for Minna, der i de senere Aar har været den kærligste og mest opofrende Datter, man kan tænke sig; men i det sidste Aar stilledes der altfor store Krav til hende baade legemligt og sjæleligt. Sin Skole skulde hun passe; hjemme ventede Mor med Længsel paa hende og trængte til hendes Opmuntring, og dertil kom den ikke lille eller lette Opgave at opdrage den lille Plejedatter Katrine – Dea – der netop i det sidste Aar havde gjort Mor og Minna en hel Del sorg og Uro. -

I løbet af Foraaret, 1929, var mor dog mange Gange ude hos os i Frederiksdal. Hun havde langt om længe givet sig over og havde vænnet sig til at tage en Bil hele vejen derud. Det gjorde, at hun kunde tager derud, mens alle andre Rejser efterhaanden blev hende for Besværlige. Og det er Grunden til at hun rigtig fik levet sin Tid i vores Hjem, der altid har virket dragende paa hende, ogsaa fordi det laa i det gamle Lyngby Sogn. –

Sidste Gang Mor var i Frederiksdal var saa sent som i Pintsen …; da var vi endog i Kirke sammen, og hun talte med gamle Bekendte og glædede sig derved. Hun havde fornylig været derude til Begravelse; den gamle Graver, Christensen, der blev c. 93 Aar, og som havde været der i Fars Præstetid, havde endelig udstridt, og Mor var meget ivrig efter at tage derud. –

-Søllinge derimod var hun klar over, at hun ikke kom til mer, før, som hun sagde "I alle følger mig derover for sidste Gang." -

Mor havde opgivet Sygeplejersken; men det blev kun for en kort tid, for i … blev hun endelig saa svag at hun helst vilde blive liggende. Hun havde efterhaanden saa mange Vanskeligheder med sin Mave, der var ganske rebelsk og uberegnelig; og det pinte Mor overmaade at skulle tage imod Hjælp fra de andre. Tidt sagde hun: "Nu forstaar jeg først hvor svært det var for Farmor (Charlotte Fuglslev Haar) og jeg var ikke nær taalmodig nok". -

Alligevel blev Mor tidt klædt paa og hjulpet ind i Bettemas Lænestol ved Dagligstuevinduet hvor hun for Eks. den sidste Søndag hun levede sad og hørte godt efter, da Mi. læste en Prædiken for hende. – … sad hun for sidste Gang med ved Bordet, da de spiste, men hun kunde ikke mer selv føre Skeen til Munden. Vi havde allerede i længere Tid maattet made Mor, hvad hun efterhaanden havde vænnet sig til at finde naturligt. Det gik i det hele taget saa naturligt ned ad Bakke med al Ting – men let har det sikkert ikke været for lille Mor, hun som altid var vant til at ordne og lede os andre. –

Det faldt os Børn saa svært at "binde op om Mor"; ikke fordi vi ikke gærne vilde, men vi var flove ved det og kede af det! Mor skulde mærke sin Afmagt.

Sofie Haar med Karl Vilhelm, Julie og Minna i Søllinge, 1892

Hun havde været Barnepige for Else i Lyngby c. 1880; da var Fru B. 14 Aar, og hun har bevaret et stærkt og rigt Indtryk af Mor og Far, som et ungt Præstepar, der havde Vilje og Evne til at sprede Glæde om sig. Derfor kunde hun bedre end nogen anden faa Minderne om Far frem, saa Mor ogsaa derfor kunde glæde sig til at komme hjem.

Og saa var Fru Bang utrættelig til at drage Omsorg først og fremmest for Mor, men ogsaa for os andre, hvem hun "puslede om" som vi var hendes Børn. Det var da utroligt smaa Ting hun fandt paa til Bekvemmelighed, og altid var hun til – ved baade Nat og Dag. -

En lille Tid var Helge ovre at se til Mor og hvor var det godt, han kom. Han havde kun eet i Sinde: at være god mod Mor, for derigennem at vise hende sin Taknemmelighed. Og det følte og forstod hun saa godt og glædede sig usigeligt ved det gode Samvær. -

Der var altid mindst eet af hendes Børn om hende i den sidste Tid; hvor har det ogsaa formet sig godt, at det blev muligt. Den Lørdag da vi havde været til Alters – og da Natten havde været lidt drøj – Minna og jeg delte Vagten – tog K.V. saa lidt ud til sin Gerda i Havrehuset. Han havde planlagt Ferie i de Dage og havde allerede udsat sin Tur derop et Par Dage. Da vi nu syntes det gik nogenlunde vovede han sig af Sted; men forberedt paa at blive kaldt hurtigt ind igjen. Jeg tog til Frederiksdal, men allerede Mandag var jeg inde igjen, og det var godt, for da havde Mor netop spurgt efter mig.

Mor kunne ikke tale ret meget men sagde kun "lille elskede Putte", men kunde da knuge mig ind til sig. Hendes Omsorg for os Børn kom frem paa saa mange rørende Omraader. Hun bad mig passe paa min Mave og hun sørgede for, at Minna gik til Ro om aftenen og virkelig fik Søvn i fuld Bevidsthed om at hun skulle passe sin Skole om Dagen.

Og mod Folke havde hun den sidste Søndag været saa kærlig og omsorgsfuld som aldrig før og bedt om Hilsen med til hans Far. – Ogsaa mod Dan, der var der om Mandagen, var hun kærlig og tillidsfuld. –

Men lidt kom hun alligevel til at græde – særlig naar de gamle Venner, Helga Michelsen og Betty Liisberg, kom. – Der blev vist Mor og os alle uendelig megen Kærlighed i denne vemodige Tid; altid var der yndige Blomster – og utallige Forespørgsler maatte Minna besvare, saa hun blev ganske træt deraf. -

Og saa kom da Onsdag d. 26nde – lille Fars Fødselsdag, hvortil vi Dagen før havde faaet sendt en Krands med Mors Vidende. Om Natten havde Mor været ret urolig og ængstelig. Minna havde siddet derinde til Kl. 1, havde bedt Fadervor med hende, men Mor betydede hende at hun skulde gaa i Seng. Mor sov da lidt, men vaagnede efter faa Timers Forløb og skulde op paa Natstolen. Og efter det vilde hun ikke lægges i Seng men blev siddende paa Sengekanten med Fru B. ved siden lige til Kl. 7, da Minna kom ind. Hun ville stadig ikke ligge ned, men sagde ja til at sidde i Lænestolen ved Siden af Sengen. Der faldt hun saa i den sidste Søvn, som hun ikke vaagnede af mer. Kl. 8 ringede Mi. til mig om at komme. Fru B. mente ikke, det vilde vare mer end nogle Timer. Jeg havde Dagen før givet min unge Pige fri, og hun var rejst hjem til Tønder. Saa jeg maatte skaffe anden Hjælp. Hjemme var Vib, Vagn, Asger, Frode, Troels + Dea, der havde været hos mig i 3 Mdr. ikke for sine Dyders Skyld. Jeg fik Elise Skovgaard til at komme for et Par Dage; saa fik det gaa som det kunde. -

Sofie Frederikke Haar, født Krull Carlsen, født 22. Marts 1852, død 29. Juni 1929. Gift med Henrik Fuglslev Haar, Kapellan i Lyngby og Sognepræst i Søllinge.

Baade han og Mi. havde fuldendt det vigtigste Eksamensarbejde i deres Skoler, saa de kunde forsvare at lægge alt det paa Hylden og blive hos Mor. – Lille Inge Folke, Mors Yndling, blev netop den Dag færdig med sin Studentereksamen og havde glædet sig umaadelig til at vise hende Huen og love hende, at nu skulde hun være sin Mors huslige Hjælp. Men da hun kom derop med sin gode Karakter, var der ikke Hjærte for Fest. Det var svært for hende saadan at være delt i to Følelser. -

Hvor gik tiden langsomt, og der var næsten ingen Forandring. Mors Huslæge Claudius var rejst; saa havde vi henvendt os til Mors Søstersøn Knud Bang, som vi for Resten ellers ikke havde stort med at gøre.

Men i saadant et Tilfælde mærkes Blodets Baand nu alligevel. Han var god og kærlig mod Mor og glad ved, at vi havde kaldt ham. – Han kom nu men kunde ikke sige andet, end at det kunde vare baade Timer og Dage endnu, da Mors Hjærte endnu slog ret kraftigt. -

Fru B. blev trods vore Protester ufortrødent ved at passe Mor med Renlighed og andet; men Mor fik intet som helst Føde i alle de 3½ Døgn hun endnu levede. Kun fugtede vi hendes Læber og Tunge; men hvor lidt kan man dog gøre. –

Dog et kunde vi, Gud være lovet; det kom nu saa naturligt, da lille Mor slet ikke kunde mer. Vi kunde bede for hende og synge de mange dejlige Salmer, vi har i Salmebogen, der bedre end vi selv kunde sige, hvad hun og vi trængte til. Jeg har lært at skatte min Salmebog i den Tid. Og hvem ved om ikke Mor under sin dybe Søvn, dog har kunnet opfattede kendte Ord og Klange. – "Befal du dine Veje", Mors yndlingssamlme, var vel den der hyppigst lød, men hver af os havde sine som vi følte Trang til og foreslog og aldrig har vi vel sunget dem med større Inderlighed.

Vi blev samlede om Natten ogsaa; skiftedes til at sove og vaage, saadan at der stadig sad to inde hos Mor. Vi kunde jo ikke vide, om Mor ikke pludselig slog Øjnene op. Men det kom nu ikke, det Øjeblik; og vi ønskede det heller ikke; ja Mor laa for det meste fredeligt og stille. Til Tiden trak hun nok Vejret besværligt, og der samlede sig Slim i Halsen; men selv det foretog sig paa det sidste. -

Fredag Efterm. kom Vib, Gerda (der nu holdt Hus for mig), Vagn, Asger og Dea ind for at se Mor i Live endnu. Vi, der var derinde, syntes næsten det var Uret at de andre ikke skulde opleve noget af den Højtid vi mærkede. – Men det blev naturligvis ikke det samme; de var jo ogsaa alle eet Led fjærnere end vi Børn. Men alligevel er jeg glad ved, at de kom; ellers vilde de knap kunde forstaa hvad vi havde oplevet sammen. – Vi sang "Sov godt Barnlille", og denne Gang fik Salmen en anden Klang, end naar vi synger den til Aftensang; og det forstod de smaa. – -
      Vi matte allerede mens Mor levede træffe adskillige rent praktiske Foranstaltninger til hendes Begravelse. Det var saa sært, syntes jeg. Skrev og ringede til Provst Hjortkær i Haderslev, om han vilde gøre os den Tjeneste at tale ved Mors Begravelse i Søllinge. Det viste sig at han var i Kbhvn. hvor Helge og jeg traf ham Søndag Morgen og fik hans Løfte. Ingen af Fars og Mors Generation var her mer, og Hjortkær havde i sin Tid været med ved Fars Begravelse, som Kapellan hos Pastor Hansen i Østrup; havde senere været sammen med Mor flere Gange, mens han var Præst i Lyngby bl.a. til Barnedaab hos os. Mor havde altid holdt meget af hans ummidelbare hjærtelige Væsen. Saa han var i Grunden den eneste vi kunde tænke os, og han var da ogsaa beredt, skønt han er en meget optaget Mand. Mor havde i gamle Dage i Østrup lært ham "Uforsagt hvordan min Lykke" og den gik han ud fra i sin Tale.

Naa, det var den Ting vi fik ordnet; ogsaa Søllinge stod vi i Forbindelse med gennem Inge Mørk-Hansen paa Skovlyst, der fortalte, at Præsten var bortrejst og Præstegaarde lukket. Det var et slemt Slag; Men det betød for Resten mindre end vi troede. -

Men saa kom vi da til Lørdag Aften; og Mor levede endnu og sov saa trygt. Vi frygtede dog alle for det sidste Øjeblik; turde ikke tro, at det vilde gaa saa let, som baade Læge og Sygeplejerske mente. Else maatte den Aften være lidt mer ovre hos sig selv da Ejgil skulde udstyres til og afsted paa 14 Dages Spejdertur.

Men kun nødigt blev hun borte og vi andre mærkede ogsaa Mors Aandedrag blive langsommere og svagere. –

Kl 10 1/2 gik Fru Bang ind og lagde sig – bagefter forstod vi at hun vilde lade os ene den sidste Stund med Mor. Og Kl. 10 3/4 kom heldigvis Else efter at have fulgt Ejgil til Sporvogn. Der var da en tydelig Aftagen af Kræfterne; der blev længere Tid mellem Vejrtrækningerne, og vi lyttede ganske stille og inderlig betagne; saa kom det eet langt Ophold – saa et Pust, ett Ophold til, og saa det sidste Aandedrag, ganske let, som naar en Lampe blaffer op og gaar ud. Det var næsten ikke til at tro, at det nu var helt forbi med Mors lange, lidt svære, men dog saa rige Liv her imellem os. Det var saa lidt der skete og dog saa uendelig meget for baade hende og os.

Helge bad en bøn for Mors Sjæl og takkede hende saa ømt for alt hvad hun havde væretfor os baade som Far og Mor i 34 Aar. –

Fru Bang kom ind, og vi klædte Mor sammen; godt at have et erfarent Menneske med. Alt blev gjort saa blidt og varsomt. Og Mors Ansigt blev saa kønt; ja det har det for Resten altid været. – Men hvor stor en Forandring, og hvor hurtigt kommer den ikke naar Hjærtet har holdt op at slaa. -

Folke og Inge kom saa op til os; hvor har Folke været kærlig og forstaaende i al denne Tid; han har ogsaa i de sidste Aar været meget tidt opp hos Mor, og de er kommet hinanden nærmere; og saa har han kunnet se hvor Else elskede Mor; hun og K.V. har ikke kunnet ønske at Mor vilde gaa bort. Vi andre har dog vist undertiden kunnet det, naar det kneb for Mor. Vi var saa sammen en lille Stund, ringede bl.a. op til Leif, der er Reservelæge i Thisted. Han havde nemlig engang lovet Mor at sikre sig, at hun var død, før hun kom i Jorden. Og for at indfrie det Løfte, maatte han straks rejse. Der var ingen, der rigtig havde lyst at gaa i Seng; paa den anden Side var vi alle meget udkørt, saa vi fordelte os hos Else og hos Edle Toft-Christensen (Naboen) om Natten.

Tilbage til Indhold